Min historie

“When you show up authentic, you create a space where others can do the same”.

Som 23 årig sprang jeg ud som selvstændig, uden helt at vide, hvad jeg gik ind til. Eventyret drev mig, og jeg var vild med følelsen af at være fri. Det er jeg stadig! Jeg elsker eventyret i min business, og friheden til selv at bestemme, hvad jeg vil og hvornår! - At jeg kan få en idé og kunne effektuere den på kort tid.

Inden jeg blev selvstændig, havde taget den klassiske og sikre vej. 10. klasse – Blå hue på HHX –  Læreplads som 'allround' kontorelev. På min elevplads blev det dog tydeligt for mig, at ‘allround’ overhovedet ikke tiltalte mig! Jeg ville helst langt væk fra Excel-ark og regnskab. I stedet brændte jeg for at designe nye varer, få idéer til markedsføring og at optimere vores varekartotek.

Efter endt læretid blev jeg ansat i samme firma, og fik ansvaret for salget i hele Norden. Det var jeg ikke synderligt vild med!

  • For det første hadede jeg at sælge. Jeg syntes sælgere var overfladiske og falske – og pludselig skulle jeg foresille at være én af dem!
  •  For det andet havde jeg aldrig prøvet at flyve. Jeg var skrækslagen!

Men så skete der noget…

Sideløbende begyndte jeg nemlig at sælge makeup i min fritid. Jeg var altså 19 år på dette tidspunkt, og jeg kan huske at jeg var helt vild med ét bestemt produkt: Det absoluttet MUST: Øjenskyggebasen

Jeg solgte den øjenskyggebase til ALLE kunder, som jeg havde kontakt med.

Hvorfor? 

  • Fordi jeg inderligt troede på mit produkt.
  • Fordi jeg troede på at det kunne gøre en forskel for dem.
  • Fordi jeg vitterligt syntes at det var ‘et must’!
  • Fordi jeg synes det var helt tosset ikke at købe den til den pris!

Jeg ved i dag, at salget gik så godt (og føltes så godt), fordi man kunne mærke at mente hvert et ord. At ordene var ægte, og at jeg selv elskede produktet og troede på det. 

I min ansættelsesperiode fandt jeg også ud af, at jeg havde det også ekstremt dårligt med at modtage ordrer! At der kunne komme en chef og bede mig smide dét, som jeg havde i hænderne, for i stedet at give mig i kast med den opgave, som CHEFEN syntes!

Stakkels chef! Så fornærmet, jeg kunne blive!

Så jeg sagde op efter et års tid, og sprang ud som selvstændig i en alder af 23 år!

Vist mest fordi jeg havde mødt en kæreste, som var klar til at tage springet sammen med mig! Vi startede en virksomhed (Maxcard som du kan se på billedet herover), og investerede sparepengene. Dem tabte vi desværre igen

I en periode måtte vi leve for meget, meget små penge! 

Pengene var små, men det var hele drømmen værd! Jeg husker især en episode, hvor min mor kom med en bærepose fyldt med mad til køleskabet! Overlevelsesmad som f.eks. dåsetomater, løg og deslige. Og vi blev SÅ glade!

Og så glade, unge og optimistiske var vi!

Vi havde is i maven, og fandt på kreative madretter med løg og dåsetomater, og følte egentlig ikke at vi manglede noget! 

Sidenhen byggede vi en telemarketing virksomhed op, og pludselig skulle jeg være chef for andre mennesker i en alder af 23 år!

Det var svært! Og faktisk kunne jeg ret hurtigt mærke, at det var hårdt for mig. Jeg var alt for blød. Alt for optaget om, de andre kunne lide mig. Og lad mig bare sige: telemarketing branchen er benhård. Hele tiden folk ind og ud. Vi gav vores medarbejdere ekstra gode vilkår. De startede med en pause, når de mødte ind. De havde formiddagspause, en times frokostpause og en eftermiddagspause. Men det var stadig hårdt. Benhårdt. Selvom jeg var ejer af virksomheden, og kun fik en halvdelen (nogle gange en trejdedel!) i løn, af hvad nogle af medarbejderne fik, ja så var det stadig mig/os, der måtte gribe gulvspanden fredag eftermiddag. Ja. Frihed er mange ting. Jeg synes stadig det gav frihed at bestemme selv... 

Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg blev for hurtigt voksen. Når andre unge mennesker i 20'erne hang ud med deres kollegaer til fredagsøl, så måtte vi være voksne nok til at gå inden vi/de blev "alt for sjove". Jeg husker masser af julefrokoster, hvor vi gik ved midnatstid og kvitterede med en helflaske til bordet, inden vi smuttede afsted.

Når du er i centrum, er du ikke en del af fælleskabet...

I 2002 kom konsekvensen af det pres, jeg var under - bl.a. fordi jeg ikke arbejdede i overensstemmelse med mine værdier: Jeg gik jeg ned med stress.

Jeg var langt, langt, langt væk fra min mavefornemmelse og mine værdier som menneske. Lederjobbet og de mange timers arbejde for no-money sled på mig. Vi tjente stadig ikke mange penge, men det løb rundt, og vi kom i fine lokaler ved Åboulevarden. Rengøringstjansen – den fik vi vist aldrig outsourcet.

Men sikke erfaringer jeg fik! Og sikke skønne mennesker, jeg arbejdede sammen med! Det var på mange måder en god tid, selvom det endte med et kollaps.

….Det var vist bare på tide, at jeg fik lyttet til mit hjerte og min mavefornemmelse. Det er derfor jeg er så omstændig omkring at man skal skabe en business, som man både kan leve af - og leve med.

 Jeg har givet mig selv det løfte, aldrig at komme så langt væk fra mig selv igen.

Idag er jeg min egen chef!

Det har krævet meget af mig at lære at tage indre lederskab!  At indse at det hele ikke bare hele tiden er en friheds-fest, men at jeg skal lede mig selv. Tage ansvar. Tjene penge. 

Det krævede et stresskollaps, en skilsmisse og en terapeutisk uddannelse. Ja, så bliver det vist ikke mere klassisk. Men forud for det, ligger historien om en lidt sensitiv sjæl, der fik sig kastet ud i et iværksætter eventyr og landede på en forkert gren. Heldigvis har jeg i dag fundet min gren - min hylde, og har idag en god balance i at navigere med hjerte, hoved og mavefornemmelse.

Det er det, jeg kalder “Feminin Business med Maskulint Drive”.

Det betyder, at jeg tager mig masser af friheder:

  • tager stille morgener, og får ungerne sendt afsted, inden jeg langsomt vågner ved Mac’en
  • tager alle de kaffepauser jeg vil, og nyder at handle ind og træne imens andre arbejder.
  • lever 'the laptop lifestyle' og tager på getaways og workaways, når jeg har lyst.
  • sætter tid af til kærligheden og nærværet med mine børn.

MEN! Det betyder også, at jeg lægger ekstremt mange timer i mit arbejde. Det, som måske ser legende let ud på den anden side, har krævet mange timers øvelser, fejl og timer ved skærmen. Der skal handles, produceres og sættes igang. Og det elsker jeg lige så højt som de stille timer. 

Jeg elsker nemlig at mærke kontrasten mellem de to poler. Så mit liv sjældent er en leverpostejsfarvet gråzone, men i stedet fuld af nuancer. Jeg ELSKER det! Jeg ELSKER den balance og den frihed! Det er den største luksus i mit liv!

Det tror jeg på:

  • At være selvstændig kræver at man har mange kasketter på – men nogle af dem skal bestemt også outsources!
  • Hvis man venter til det bliver perfekt, kommer man aldrig ud over stepperne – just move it!
  • Never stop being inspired – netværk, ræk ud, spørg og hav altid en mentor eller sparringspartner, som er ‘foran dig’ på den sti du vil træde. Det gør det meget nemmere at gå vejen, når der er en, som har trådt skridtene før dig.
  • Vær venlig og husk at hjælpe andre på din vej. Du var selv nybegynder engang.
  • Husk at alle er startet med nul. 

Læs hele min hudløst ærlige, og personlige historie i min bog: Læs om min bog her >>


"Go be yourself - it serves more than you can imagine!"


Tak fordi du læste med.