Jeg bruger mange app’s til min business i det daglige. Det gør du sikkert også?
Udover de oplagte app’s som Instagram, Facebook, mail mv, så er der nogle app’s som jeg bruger som værktøjer.
Her er 3 app’s, som jeg slet, slet ikke kan undvære:
Percentdiff
Jeg HADER procentregning! Sådan har det altid været – og jeg har altså ikke lært at elske det med årene, selvom jeg har ofte har behov for at regne i procenter.
Så jeg har meget glæde af denne lille app, når jeg skal lave kampagner, hvor man sparer fx 33%, 55% el. lign.
Du taster bare procentsats og beløb ind, og så regner den det ud for dig.
Jotnot Pro
Nogle gange har jeg brug for at scanne et dokument. F.eks. et dokument med min underskrift, som jeg skal sende til nogen.
Jeg synes bare min printer/scanner er aaaalt for langsom, så i stedet bruger jeg Jotnot Pro!
Den fungerer sådan, at man tager et billede af dokumentet med Jotnot-app’en. App’en laver det så om til en pdf, som du kan maile til dig selv eller andre.
Virkelig simpelt og smart!
Wishboard
Jeg bruger Wishboard til at lave visionboard på min telefon. Visionboardet bruger jeg som screensaver, hvilket betyder at jeg ser det mange, mange gange om dagen! Jeg er sikker på at at det har indflydelse på, hvor hurtigt jeg får mine ønsker manifesteret.
Når jeg kigger på det board, som jeg har lavet, så kan jeg mærke, hvilken følelsesmæssig respons jeg har på de ønsker, mål og drømme, som jeg har sat på boardet. Ved den mindste mislyd i følelsesregisteret, standser jeg op og undersøger, hvad det handler om:
- Tror jeg ikke helt på målet? Har jeg brug for at lave delmål for at komme til det store mål?
- Ønsker jeg det ikke nok til at det bør være på boardet? Er noget andet vigtigere?
- Er det i virkeligheden ikke min, men en andens drøm?
Jeg justerer gerne mit Wishboard indtil jeg ikke længere mærker mislyde, og ellers – ja så justerer jeg det jo, efterhånden som mine ønsker manifesteres eller, når jeg ikke længere har energi på det.
Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.