Hvis du tror at jeg altid er smilende, positiv og glad, så må jeg skuffe dig!
Faktisk starter mange af mine dage i mol.
Uden at skulle gøre mig klog på musik, så ved jeg at mol er den toneart som formidler de dystre toner. Ord som urolig, skæbnetung, lidenskab, mørk, poetisk, eftertænksom, sørgmodig.
I mine teenageår var jeg endda ekstremt melankolsk.
Skrev digte. Sange. Malede billeder. Var fan af Jim Morrison og hele det martyrium, der fulgte med dét. Jeg søgte de dystre toner, selvom jeg lignede en lys teenage blondine.
I dag oplever jeg det sådan, at jeg kan vågne op i en mørk stemning.
Ikke sur. Ikke trist. Men en udefineret Mol-tone.
Du må endelig ikke forveksle det med at jeg er i dårligt humør! :)
Jeg er bare …. et eftertænksomt menneske. Og tankerne starter fra når jeg slår øjnene op!
Forskellen på Dorte-i dag og Dorte-teenager (udover lidt rynker og en god portion livserfaring) er, at jeg i dag er opmærksom på at jeg kan jeg vende tankerne. At jeg har indflydelse på min dag og mit ‘mood’.
Nå-ja – og så cirka 3 kopper kaffe – haha! :) – Jo mere jeg vågner, jo mere vendes tanker og sind mod lyset.
Faktisk elsker jeg Mol.
Det er dybderne. Nuancerne. Refleksionen. Der hvor guldet er. Og det er dernede jeg henter en del af min mission! For når jeg er i Mol, så kan jeg mærke mine kunders dybeste smerte, og det ønsker jeg fortsat at gøre – uanset, hvor happy-go-easy mit liv så til tider er i dag.
Hvis jeg distancerer mig for meget fra mit udgangspunkt, så mister jeg forbindelsen til HVORFOR jeg laver det jeg laver.
Jeg er jo et ekstremt priviligeret og lykkeligt menneske – det er jeg bestemt klar over!!
Det er ikke kommet let til mig, men det er kommet.
Fordi jeg har kæmpet for det hver dag, og gjort hvad der skulle til – samtidig med at jeg har bevaret mig selv!
Det er den rejse, jeg tager mine kursister med på, på mit Feminin Business med Maskulint Drive forløb.
Hvorfor deler jeg dette med dig?
Det gør jeg fordi en stor del af mission er at jeg ønsker at du skal vide at:
- Du er ok som du er – du skal ikke lade mørke dage ødelægge dit professionelle selvværd!
- “Alle de andre” ikke er anderledes end dig – vi andre har også dårlige dage
- Man behøver ikke være en evigt ‘cheery person’ for at være succesfuld!
Men vigtigst:
- Der er GULD at hente i dine ‘mol-toner’. Der er GULD at hente i hele dig! Og jo mere du omfavner nuancerne – jo mere autentisk kan du være. Jo mere træder du også i karakter.
Det er faktisk muligt at få succes med din business ved at GÅ MED flowet i dig selv – fremfor imod det.
Det har jeg lavet et helt modul om på Feminin Business med Maskulint Drive-online kurset. Øvelser til at lære dét at rumme sig selv.
- At lade være med at jagte ‘hvordan de andre mod gør det’, og i stedet finde ind til sit eget naturlige arbejdsflow, og i stedet gå all in på det!
- At sætte sig på den stol, der hedder “SÅDAN ER JEG” og så bruge alle ressourcerne i dét til fulde!
Der findes nemlig ikke nogen ‘rigtig’ eller ‘forkert’ måde!
Da jeg gjorde dét, så begyndte der at ske noget nær mirakler i min hverdag!
For den byrde jeg slap ved at lægge hammeren som konstant hang over hovedet – det var en lettelse som gav en helt nye dimension af livskvalitet!
En positiv følge af det at drive selvstændig business, som jeg ikke havde turdet håbe på!
Det er en af de største gaver, jeg har opnået ved at drive min egen business udfra Feminin Business -principperne: At slutte fred med mig selv!
Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.