Måske har du læst min historie før, dengang jeg havde Diva Blog. Men mange af jer, som følger med her, kender måske ikke min historie. Om bloggen, om mig, og om hvordan jeg kom hertil, og hvor jeg er i dag.

De sidste mange år har været det vildeste ‘ride’. Opture, nedture, skilsmisse, forelskelse, ansvar, venskaber, ture i morgen-tv, artikler i dameblade, forvirring, men også en gradvis stigende indre ro.

Jeg ved faktisk heller ikke, om du synes den ville være interessant – min historie. Men hvis div liv har haft elementer, som ligner mit, så har vi noget til fælles. Og det knytter os sammen.

Derfor fortæller jeg nu min historie. Det har taget mig mange år at komme hertil. Men nu er jeg klar.

Nu kommer det til at lyde mere dramatisk end det er. Det er bare liv. Men det er mit – og det blev noget anderledes end jeg havde troet!

I 2003 blev jeg gift. Jeg blev gravid på bryllupsnatten og fødte Lykke 9 måneder efter. Halvandet år efter  kom min lille Oscar. Alt var godt. Alt gik som planlagt. Måske lidt FOR planlagt?

I 00’erne kom jeg med på ejendomsbølgen på det rette tidspunkt. Vi var ‘de små fisk’ i et stort farvand, og det susede med penge om ørerne på os.

I venneskaren føg med det med nye køkkener, Audi’er, diamanter, gourmet ophold og det ene par havde et mere fritstående badekar end det andet.

Jeg boede i en stor villa på lige under 300 kvm i Risskov. Panoramisk havudsigt fra soveværelset. Fritstående badekar. Vinkælder. Gigantisk have. Tjek Tjek Tjek.

I børnehaven troede de “at vi var dem med Ferrari’en og Lamborghini’en”. Det var vi dog ikke, men det hørte ikke til sjældenhederne, at en sådan bil holdt udenfor køkkenvinduet, når vi fik gæster.

Heldigvis var venskaberne lige så ægte som diamanterne! Vennerne fra dengang, tæller stadig iblandt mine dyrebareste venskaber, og det betyder meget, at vi har været igennem turen sammen – – – for det virker ærligt talt lidt psyrealistisk at tænke på nogle gange …

I dag får jeg stadig fysisk kvalme, når folk nævner ordet ‘køkkenfornyelse’.

Ikke fordi man ikke må skifte køkken, men fordi det minder mig om den kvalmende, vulgære overflod, som jeg var en del af. Man skiftede køkken, når man kedede sig. I dag er alting heldigvis anderledes.

I dag bor jeg i en lejet lejlighed med jordens grimmeste køkken.

Det tog mig lidt tid at vænne mig til det, men siden jeg faldt til ro i det, har jeg nydt, hvor BEFRIENDE det har været, ikke at skulle tage stilling tilnoget, der så meget som minder om en køkken-opgradering! Dét køkken er bare som det er. Og det havde jeg brug for.

I starten var det dog noget af en mental omvæltning. Ikke mere luksus – ikke flere flytninger – ikke mere havudsigt og ikke flere store biler. Rastløsheden buldrede i mine årer.

Det bar min konto også præg af! Jeg havde svært ved at geare ned fra storforbruget til et single-mom-budget, og havde svært ved at ramme kasselinien uden at det konsekvent blev 800 kroner – HVER gang.

Jeg skulle virkelig stramme op for at begynde at tage ansvar for at forsørge mig selv og mine elskede unger – uden at pengene bare kom strømmende ind. Samtidig kunne jeg SLET ikke forestille mig at jeg ikke længere skulle være selvstændig. Jeg har været selvstændig siden jeg var 23, og havde kun med små afbræk, prøvet om jeg kunne ‘affinde mig med’ at være ansat igen.

På et tidspunkt havde jeg besøg af en date …

Jeg kan godt være lidt ‘sky’ for at lukke folk ind i mit hjem, men jeg synes jeg var klar. Han selv stod midt i ‘Jeppe K’-situationen og det grinede vi lidt af. Han var i processen, hvor han skulle vænne sig til at skilsmissen kunne betyde at han skulle gå fra luksusvilla til at ‘have sådan en type lejlighed som min’, og den tanke skræmte ham fra vid og sans.

Da jeg bød ham indenfor, kan jeg huske, hvordan han gik en måbende runde. Hans høflighed havde han vist glemt ude i bilen, for han var så ‘swamped up’ i sit eget sh*t at han slet ikke kunne skjule sin angst. Det er første gang at nogen har brugt ordene  ‘social deroute’ om min proces, men det var som om noget faldt på plads indeni, da han sagde det! Jeg havde intet behov for at modsige ham – jeg kunne mærke at vi alligevel ikke skulle videre sammen.

Men jeg smilede indeni i taknemmelighed over, hvor min rejse havde bragt mig til. Og ikke mindst erkendelsen af, hvor stor en ‘følelsesmæssig deroute’ det ville have været for mig, at blive i noget, hvor jeg ikke følte mig til stede…for what …. social status? … I don’t think so!

Manden blev så forskrækket, at han løb ud af min lejlighed – midt i kaffen – og aldrig kom igen! Ret crazy – nu lyder det jo som om jeg bor i et hul i jorden. Det gør jeg skam ikke. Det er jordens hyggeligste sted – 100 kvm fyldt med kærlighed,  små hyggelige oaser og den dejligste altan med udsigt ud over ‘The Shire’, hvor der er fuglekoncert om sommeren og påskeharer i foråret.

Men ja –  bordpladen er grim, og gulvet lakeret. Nothing fancy.

Ikke lige en stil for Jeppe K ;)

Jeg tror (og håber i øvrigt også) at den stakkels mand løb hjem og bad om forladelse hos ekskonen. Det virkede som om at han havde bedst af at ‘komme hjem igen’ <3

I slutningen af 2006, mødte jeg modgangen.

Perioden fra december 2006 og frem til november 2007, hvor jeg blev skilt, står på én gang lysende klart og uigennemsigtig tåget.

Nogle stemninger, blikke, ord, lyde, har frosset sig fast i mig, og sidder som små propper i mit system. Alt andet har jeg ganske enkelt fortrængt, og mindes først om det, når andre beskriver situationer fra perioden.

Det var hæsligt. Kiloene raslede af mig og jeg var med støt fart på vej mod på mit livs absolutte nulpunkt.

Jeg husker stadig at sidde i min Audi, på vej ud til en veninde, som jeg ikke havde set længe.

Ud af bilradioen kom en sang, hvis tekst nåede ind til kernen af situationen og alvoren i situationen. Konsekvensen af alle de følelser, som fór forvildet rundt i mig. “Grow or Pay”, lød det ud af højtaleren.

Tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Jeg nåede slet ikke at samle mig inden jeg mødte min veninde, og jeg kan huske, hvordan jeg bare forsvandt ind i et langt kram.

Jeg bliver igen berørt over det, når jeg skriver det her. Hvor var det bare vildt at opleve de mange venner, som støttede op. De var der bare! Sådan – virkelig! Og det er de stadig.

Også nye venskaber opstod i kølvandet af skilsmissen.

Det var som om en port åbnede sig til en skare af mennesker, som ville mig det bedste, og som troede på mig, når jeg selv tvivlede.

  • En mødregruppe, som stillede op den dag flyttekasserne skulle bæres ud. Det får jeg stadig en klump i halsen, når jeg tænker på.
  • En ungdomsveninde, som selv havde været en del af det liv, vi nu lagde bag os, boede i den opgang, jeg flyttede ind i. Vores børn løb ind og ud af dørene i strømpesokker, og har den dag i dag et tæt forhold som om de var søskende.
  • En ny nabo (Ann Fredborg), som lige havde nået at være ’til velkommen til nabolaget øl’ hos os, da hun så mig slæbe flyttekasser ud i bilen 2 uger efter: “Vi skal nok få dig luftet”, kan jeg huske hun sagde, min kære Ann. -Vi har været tætte veninder lige siden.

En anden kvinde, Christina Greve, trådte ind i mit liv lige deromkring, hvor hun fik sit første kamera.

– Hun, som tog fat på en karriere bag kameraet, og jeg som legede med foran kameraet, hvor jeg stille blev ‘fremkaldt’.

Det blev en proces, som fik stor betydning for mig …

Ud af det, blomstrede et venskab og business-sparrings-partnerskab, som er uvurderligt for mig.

Ud af det, blomstrede Diva Blog, som var min første blog (som jeg lukkede i 2016)

Ud af det blomstrede den kvinde, som gemte sig inde bag alt det beige tøj og de beige vægge, jeg havde levet i.

Ud af det, blomstrede…jeg!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan jeg gradvist foldede mig ud foran kameraet – og faktisk også på bloggen, sammen med alle de kvinder, som fulgte den.

For et par år siden holdt jeg mit foredrag “Connecting the Dots” for en gruppe kvinder

Jeg fortalte min historie – fra barndom til iværksætter. Fortalte, hvordan jeg havde vendt ‘stenene’ i mit liv, så de i dag er mine største forcer.

Lige fra min generte barndom, min introverte teenage-tid med digte og mine år overhalingsbanen med gourmet og Jeppe K.

Jeg fortalte også om min skilsmisse, og om min taknemmelighed over det stærke samarbejde, som jeg gennem tiden har haft med børnenes far.

Kort derefter, kom en kvinde hen til mig ved et netværksarrangement. Hun havde været til stede dén aften, og havde en invitation med til mig, som nok betød mere for mig, end hun anede.

Med sig, havde hun en invitation til Alter Meierhof!

Spa Tours, som hun er indehaver af, arrangerer ture til Alter Meierhof, og hun synes ‘at nu skulle jeg afsted’!

Alter Meierhof var et af de steder, som jeg IKKE fik besøgt i ‘opgangstiderne’. Jeg har siden da haft en drøm om, at engang, så ville jeg besøge dét sted – i mit nye liv.

Det var som om en cirkel sluttede, og noget nyt begyndte.

Som om jeg igen blev klar til at modtage, og for alvor træde ind i en power der ligger i, at jeg siden skilsmissen har bygget min egen business op, samtidig med at mit hovedfokus har været at få børnene harmonisk igennem hele forløbet.

Det lykkedes! Selvom jeg var pisse bange for at skulle starte forfra helt alene.

Selvom jeg tvivlede og mødte modstand undervejs.

Der var noget indeni mig, som stædigt troede på, at det ville lykkes.

Mit mål var at skabe en stabil business, som gjorde at jeg kunne lægge mig til at sove uden at have ondt i maven over økonomien. At mine unger kunne gå til de samme fritidsaktiviteter, som deres venner, og at vi havde råd til vores sommerferie i vores elskede Lønstrup.

Nu har min business efterhånden været stabil så længe, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er kommet for at blive. Jeg har frihed, overskud og stoltheden over at klare mig selv og være til gavn for andre (primært) kvinder, som vil opleve samme succes OG BALANCE og STABILITET i deres liv.

Redskaberne, som fik mig herhen, hvor jeg er i dag, dem deler jeg med dig på Feminin Business – Maskulint Drive Online Mentorforløb & Workshop”. Det kan du læse mere om her.

Mange af kvinderne, som jeg hjælper på vej, viser sig at have mere til fælles med mig, end de aner. Derfor er det vigtigt for mig, at du kender min historie.

Make it grand.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

16 replies
  1. Helene Rosendahl Hillersdal says:

    Wow kære Dorte Så hudløst ærligt.
    Din historie understreger bare igen din autencitet, vilje og dygtighed, som også dine forløb, og kurser og alt hvad du udsender, bærer præg af.
    Tak fordi du deler Du er et forbillede.
    Kan genkende flere elementer i din historie, fra min egen skilsmisse og proces som selvstændig.
    Jeg står heldigvis også stærkt i mig selv i dag, og er hamrende stolt af, at jeg er kommet hertil
    Kærlig hilsen
    Helene

  2. Christina Nanna says:

    Den smukkeste historie, hvor dine ord bryder gennem den overbevisning, man ellers ville træde ud på. At se verden i et nyt lys – som du virkelig beskriver med en ny kærlighed, rammer lige ind i mit hjerte! – Din bedste text Dorte ❤

  3. Bettina says:

    Din historie gik lige i hjertet – og tårekanalen
    Gode venner er guld!

  4. Katrine says:

    Sikke en dejlig fortælling! Tak, fordi du deler.
    Jeg har været med i et par år efterhånden, men jeg har aldrig læst din historie før. Så tak for den.
    Vi har mange ting tilfælles, og jeg elsker, at du er en del af mit liv :)
    Jeg lærer mange ting fra dig, og jeg drømmer store drømme. Tak, fordi du prikker til dem. Det er godt for mig.
    Kh. Katrine

  5. Lone says:

    Jeg tror bare jeg siger: JEG ELSKER DIG OG DU BETYDER SÅ MEGET MERE FOR MIG END DU ANER❤️❤️

  6. Dorte Lytje says:

    Tusind tak, Christina Nanna <3 Ja, det har bare været så vild en rejse. Og så at møde kærligheden 'at the end of the road' har været mere lykke, end jeg havde turdet håbe på.

  7. Anonymous says:

    Dejligste Dot Føler mig så heldig over at du slap ud af buret, så vi kunne mødes! Tak for din historie. Selv om jeg kender den er det berigende at læse den på denne måde. Mine tanker ville deres egen vej og fik mig til at tænke på alle de mange gyldne bure med deres indefrosne potentiale som findes rundt omkring.

  8. Carina bahne says:

    Kære Dorte
    Fantastisk historie, jeg er ret vild med din ærlighed. Den giver mig endnu mere gå på mod og lyst til at manifesterer mig selv endnu mere i min nystartet business. Jeg skal igang med dit kursus – og jeg glæder mig sindsygt. Tak til dig!

  9. Dorte Lytje says:

    Tusind tak, Carina! Det gør mig simpelthen så glad at læse, -det er præcis dét der giver mig drivkraft til at dele ud af den rå ærlighed <3 TAK fordi du lige skrev.

Comments are closed.