Lad mig komme med mit bud:
I coaching er det klienten/kunden der er eksperten - coachens rolle er at hjælpe med at finde frem til svaret.
I mentoring er det mentor, der er eksperten - mentorens rolle er at hjælpe kunden ved at give de svar, som mentor har ERFARET er den bedste løsning.
Mit mindset og min måde at være i verden på, læner sig meget op ad coachingen, som jeg lærte på min NLP uddannelse.
Det er blevet en naturlig del af min måde at leve på, at jeg altid leder efter hvilke indre ressourcer, jeg skal bruge for at komme derhen, hvor jeg gerne vil.
Jeg tror på at man ofte har svaret på sine spørgsmål/udfordringer, når først man får skrællet nogle lag af, og jeg tror på at det hjælper at blive klar på sine mål, så man ved, hvor man er på vej hen!
Derfor havde det jo været nærliggende at vælge coachingen som levevej. Alligevel valgte jeg mentoring fremfor coaching.
Så - hvorfor mentor ikke ikke coach?
Som coach er det 'forbudt' at rådgive.
Coachingens væsen og funktion er at være neutral i sin holdning. Det er neutraliteten og spørgeteknikkerne, der skaber plads til at kunden finder svarene i sig selv.
Det er genialt - og det er virkelig effektivt!
Men når det kommer til business, så har jeg brug for at kunne:
- tale lige ud af posen
- sige direkte til dig, hvis jeg kan se, at du er ved at begå en kæmpe fejl i din business (som du ikke kan gætte dig til, fordi du ikke har erfaringen endnu)
- fortælle dig, hvad jeg ser, og hvilken vej, der er indlysende for mig, at du skal vælge.
- give dig min mening, rådgivning og tydelige vejledning, så du kommer hurtigere frem til dig mål.
Derfor er jeg mentor, og ikke coach!
Min rolle som mentor er veksle imellem at give støtte, coaching, konkrete råd og vejledning.
I mine 1:1 mentor sessioner jonglerer jeg imellem disse 3 former - alt efter hvad jeg vurderer der er mest effektivt og mest gavnligt for min kundes proces:
- coaching (spørgende teknik, når jeg vurderer at det vil have størst effekt at du 'selv kommer frem til svaret')
- mentoring (erfaringsbaseret feedback og sparring, når jeg synes vi kan skyde en genvej)
- rådgivning (konkrete tips og henvisninger til personer eller værktøjer, som du kan drage nytte af)
Jeg er aldrig bange for, at emnerne bliver for dybe eller personlige.
Hos mig er det ok at sige, at man er usikker og bange, og det er netop dér at mine sessioner bliver stærke.
Her bruger jeg min uddannelse som NLP terapeut, og kender den klare linie imellem coaching og terapi, og hvad der skal bruges hvornår.
Alt usagt binder energi, så jeg nyder at have besøg af kunder, hvor vi får det hele på bordet, og samtidig formår at rykke på drømmen!
Jeg tror på at det er netop derfor mine kunder rykker så meget som de gør! Fordi vi tager fat om både det mentale og det praktiske!
Som mentor hjælper jeg med:
Udover den åbenlyse fordel: nemlig at have en dedikeret person ved din side i din business - en person som er lige så interesseret i din succes som du er - så kan jeg også helt praktisk yde mentoring indenfor:
- Feedback, strategi og idéer + ene-undervisning i Sociale medier (Instagram, blog, Facebook og Pinterest).
- Strategi for salg af workshops og/eller online produkter/sessioner.
- Sparring på hvilke online produkter, du skal satse på.
- Sparring på valg af pris-struktur (ratepriser, evergreen og spaces etc. i Simplero.)
- Feedback eller vejledning ift. freebie på hjemmeside.
- Styrkelse af dit professionelle selvværd.
- Hjælp til optimering af dit arbejdsflow.
Læs mere om mine mentorsessioner her og se om jeg har åbent for forløb >>
Her på billedet er jeg sammen med Malene fra Learn2Live, som har gået i forløb hos mig (man bestemmer selv om man vil synliggøres i mit netværk eller man bare vil være anonym -jeg gør intet uden vi har aftalt)
Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.