Idéernes kirkegård

Jeg ved ikke, hvordan du har det med din idé-rigdom, men for mig er det både min største styrke og min største svaghed.

At lære at mestre min idémager, har været en af de ting, som har været sværest for mig at tøjle. Sikkert fordi jeg troede at det ville betyde, at jeg skulle give helt slip på den. Og fordi jeg elsker alle mine idéer så højt, at jeg tror at jeg skal handle på dem allesammen!

Faktum er bare:

Hvis jeg havde handlet på alle de idéer, jeg har fået igennem tiden, så var ingen af dem blevet til noget!

INGEN!

Du tror det er løgn, når du hører, hvor mange domæner, jeg har ejet igennem tiden.

Og jeg siger det (absolut!) ikke for at prale. Det er ikke noget, jeg er stolt af! Jeg er nærmere lidt flov over det i dag.

Engang var det min løsning på alt, at købe et nyt domæne!

Hver gang jeg fik en idé => NYT DOMÆNE!

En dag gik det op for mig, hvad det var for en karrusel, jeg havde fanget mig selv i (måske kan du genkende noget?):

1. Jeg fik en idé. 

2. Jeg gik igang med alt det sjove. Visionboard, domæne-navn, header-image, produktpakker, location osv. Igangsatte 1000 ting omkring min nye fantastiske idé (og – pinligt at indrømme -men jeg involverede jo faktisk også andre mennesker i mit nye eventyr, som jeg inderligt troede på var det eneste saliggørende forever after…)

3. Jeg mestrede alle boldene, som var i luften, som en sand idé jonglør. Jeg nød processen, energien, ilden og drømmene.

4. Efterhånden som boldene landede, og jeg ikke længere kunne kaste dem op i luften igen, måtte jeg tage én bold af gangen og satte mig for at komme i mål med dem alle.

5. Og SÅ bed virkeligheden.

Så var det til tasterne – én fod foran den anden. Fra drøm til virkelighed.

En virkelighed, hvor jeg ikke vidste, hvad næste skridt var, fordi det var idéfasen jeg mestrede så højt. Nå – men jeg forsøgte alligevel at være tapper. Satte mig til tastaturet og gjorde lidt i øst og lidt i vest. Vidste ikke helt, hvad jeg skulle gribe og gøre i.

Inde under overfladen lurede usikkerheden på, hvad det præcis var jeg skulle gøre for at realisere idéen.

… Der lurede nok også en frygt for, hvad jeg skulle stille op med successen, hvis jeg nogensinde kom i mål med bare én af de fantatiske idéer.

6. … Men SÅ kom min redning: EN NY og ENDNU BEDRE idé !!!!!!!!!!!

Halleluja, hvor heldigt!!!! 

…og så kørte det hele en tur forfra i karrusellen.

Uden at jeg forstod, hvad der foregik.

Fordi jeg nægtede at give slip på min idémager.

Jeg havde simpelthen ikke forståelsen af, at dén idémager havde både en sol og en skyggeside!

 

På et tidspunkt var jeg oppe og eje over 50 domæner!

– Få af dem var aktive.

– Ingen af dem gav en rigtig indtægt.

 

Heldigvis vågnede jeg brat op en dag!

En dag gik det op for mig, at min idémager var skyld i, at jeg aldrig kom i mål med én eneste drøm! Da dét stod klart for mig, var jeg klar over at jeg måtte gøre noget!

Jeg måtte undersøge, hvad min frygt handlede om, og hvad min usikkerhed handlede om.

– Frygten for succes. Den sendte jeg lige ud til højre! (i dag, hvor jeg står med succesen, tænker jeg – HVAD var det lige, du var bange for – her er da fedt!)

– Usikkerheden omkring, hvad jeg skulle gøre, tog jeg fat i, og investerede i den fornødne viden (jeg udviklede også en del værktøjer selv, da jeg har en kringlet, krea-hjerne, der ikke altid har det så godt med ‘det som alle de andre gør’. De værktøjer, jeg udviklede har nu virket på 4. år, og bruges igen og igen af hundredevis af kursister!)

 

… Og så gjorde jeg en sidste (og meget afgørende ting) …

Jeg gik ned i købte nogle fine æsker, som kunne rumme de idéer, som jeg ikke var klar til at kassere!

De æsker har jeg stadig, og jeg bruger dem stadig!

Idémageren er nemlig stadig min største sabotør!

I æskerne putter jeg de idéer, som er værd at holde ved.

– F.eks. Lille Gub (min børnebog til skilsmissebørn), som jeg løbende har skruet op og ned for, og som jeg udgav som e-bog og snart udgiver som trykt bog.

 

Og de idéer, som jeg inderst inde godt ved, at jeg hverken kan, vil eller skal realisere, dem sender jeg til idéernes kirkegård.

Faktisk hørte jeg for nyligt i bogen BIG MAGIC at man også kan se idéer som små ‘bobler’ (jeg tror endda hun kalder dem alfer???), som besøger én. Når de kommer på besøg, så kan man vælge at lade dem blive, eller lade dem flyve videre til en, som måske kan passe bedre på dem, og give dem bedre vilkår.

Dén tanke kan jeg godt lide. Og så lyder det jo pludselig helt makabert med kirkegården… :-/

Hellere sende dem videre og frigive energien, fremfor at holde fast på noget, som gør at du aldrig helt får armene fri til at realisere én idé af gangen!

One business at a time.