Venedig har erobret mit hjerte!
Her er så stille…
Smukke, nuancer og billedskønne motiver overalt hvor øjnene hviler.
Ingen bil-os og trafik-larm.
Kun gondoler, der sejler stille forbi.
Nå-ja og så måske en enkelt motordreven båd i ny og næ, eller en måge er skriger.
Sæsonen er fænomenal! Lyset er smukt, og solopgangen på St. Marco Pladsen i morges var uforglemmelig.
Alt var badet i sarte rosa nuancer – selv gondolerne som lå og klukkede i vandkanten og ventede på dagens sejlads.
La vita e bella!
Vi var stået tidligt op for netop at få dette syn.
Desværre glemte jeg at få KAFFE inden vi tog afsted, så jeg nærmede mig desperationsgrænsen, da vi nåede vores hotel igen! :) Min hjerne fungerer virkelig dårligt uden min morgenkaffe! :)
Igår fandt vi den skønneste lille tapas bar i ægte autentisk stil.
“Snack bar” hedder de, og der ligger faktisk mange af dem. I selskab med de lokale, som kom ind for at få en kaffe og en hurtig sludder, fik vi de lækreste tapas! Det er åbenbart en veneziansk specialitet med disse hapsere, som er brød med frisk, nyskåret skinke, frisk-fangede rejer, bresaola eller andet.
En ægte italiensk espresso og to glas lækker Valpolicella rødvin.
28 Euro! I alt!
Hotellet. Det er Fem-stjernet luksus fra ende til anden.
… Og vi har ikke engang tjekket spa’en ud endnu. (Jeg smuttede i marmor-badekarret igår aftes i stedet!)
Lige nu er vi på vej ud i byen for at forkæle øjnene med endnu flere pittoreske motiver.
Vi skal bare slendre rundt, og fare lidt vild i gaderne, indtil vi finder et sted at drikke en kaffe eller måske spise en pizza.
Jeg lægger løbende billeder op på Instagram (@dortelytje_com) og på min Facebook-side, så smut ind forbi, hvis du vil se de smukke billeder.
Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.