Et hurtigt take-away fra min bog, er de 3 farver, som jeg bruger til at administrere min tid med.

De er altid relevante, men især når vi går i ferie-mode er de vigtige at huske på. Heldigvis er de også simple og nemme at huske, og jeg tror det er derfor at så mange rent faktisk har succes med at bruge dem.

Tænk på din tid i 3 farver:

❤️RØD = 100% optaget (ofte der hvor du er på lydløs fordi du vitterlig er unreachable pga en opgave, session, optagelse el lign)
💛GUL = Office time, some time, ad hoc time. Drift, nyhedsbreve, blogs, netværk, some-opslag og networking, telefonopkald til dit & dat.
💚GRØN = FRI. 100% fri! Det er her du lader din energi op. Hvis ikke du har grøn tid, vil du ligeså stille blive afladt, og miste energi … måske også gejst.

Pointen er, at GRØN ofte bliver gul. Når grøn bliver gul, sker der to ting:

  1. Du opdager ikke at du rent faktisk sender din hjerne på arbejde imens du skulle forestille at holde fri. Du går utilfredsstillet fra din grønne tid, og føler dig ikke ladet op, og måske har du ikke engang opdaget at den gule tid (fx sociale medier i arbejdsøjemed) har sneget sig ind. Hvis det fortsætter sådan, så bliver du lige så langsomt afladet … uden at lade op igen. Første skridt er at få øje på, når du går fra grøn til gul, så du slipper for hele tiden at være i arbejdsmode.
  2. Din tid bliver grå fordi det hele bliver blandet sammen, og du bemærker hverken om du holder fri eller arbejder. Det kan livet blive farvet helt gråt af, og det føles igen utilfredsstillende.

En anden pointe er at få øje på, om du er for meget i RØD.

Rød bruger rigtig meget af dit batteri, så det er bedst at huske at lægge noget grøn tid ind efter en rød dag/periode.

Jo bedre du bliver til at planlægge din tid, jo bedre passer du på dig selv og din energi.

Rød-gul-grøn tid er altid med på mine Mastermind og Mentorforløb. Jeg bruger det selv.

Få mere info om at drive en business efter Feminin Business principperne på denne side. (Du kan bl.a. vælge at minikursus, hvori du kan se videoen om RØD-GUL-GRØN tid + 10 andre lektioner).

Du kan også få adgang til min bog på din streamingtjeneste her – se oversigten på siden om Feminin Business bogen her.

Jeg håber at du kan bruge de 3 farver i dit liv. De har i hvert fald gjort en stor forskel i mit liv, siden jeg gik ned med stress for mange år siden. Det er virkelig et af de værktøjer jeg bruger mest for at undgå at få stress igen.

I dag er sidste dag i Skagen, inden jeg igen tager her op på Venus Work Camp til september.

I dag er også sidste dag i min sommerpause, hvor jeg har nydt at arbejde on/off i perioder og fra andre steder, end jeg plejer. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og komme igang med hverdagen igen. 

For mig er det vigtigste i ferierne at jeg kan gøre noget anderledes end jeg plejer og at kunne være sammen med min familie og venner. At jeg kan bryde vanen og til sidst mærke savnet efter den hverdag, jeg elsker så højt.

Min sommer startede ellers i højeste gear... på grænsen til den stress, jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville få igen. 

Årsagen var, paradoksalt nok, min bog. Selvsamme bog, som fortæller om da jeg i 2002 fældet af stress. Heldigvis kender jeg mine signaler rigtig godt i dag, så båden får ikke lov at synke igen, men det betyder at jeg benhårdt måtte prioritere og smide nogle ting over bord for at bevare balancen.

Når man skal ind og lave sådanne prioriteringer, så kommer man ind og mærke sine værdier. Eller - det bør man i hvert fald, hvis du spørger mig.

Hvis IKKE man får mærket godt efter, så risikerer man nemlig at 'danse efter andres pibe', og dermed få smidt det vigtigste over bord, i ønsket om at tilfredsstille andre, eller leve op til det som andre (måske med rette, hvis man har lavet aftaler m.v.) forventer. 

F.eks. måtte jeg selv aflyse private aftaler, rykke interviews, jeg havde sagt ja til,  droppe planlagte blogindlæg, udskyde podcasten mv.

Det stresskollaps, jeg gennemlevede dengang, har forandret mig for altid.

F.eks. har jeg svært ved at koncentere mig, og læser derfor sjældent bøger. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg selv kan tilrettelægge mit arbejdsliv og mit workflow. Det er også med udgangspunkt i dét, at min bog blev skabt så letlæselig og fyldt med billeder, luft, citater og øvelser. Jeg kunne ikke få mig selv til at skabe en bog, som jeg ikke selv ville kunne læse. Desuden ved jeg, at mange ligesom jeg, har været udsat for 

Hvis du har lyst til at få de øvelser, som jeg bruger til at mærke efter og til at tidsstyre mit workflow, så kan du tilmelde dig mit mini kursus her (du får adgang til en masse gratis materiale, så snart du har tilmeldt din email) 
Læs om mini kurset her, eller tilmeld dig i boksen herunder blogindlægget.

Historien om, hvorfor bogen blev forsinket, er en længere saga. 

Jeg tror jeg fortæller om det på podcasten en dag, når den er bagt færdig. Men i bund og grund handlede det om, at jeg var for kæk og overhørte de råd jeg fik fra mit medudgiver forlag (forfatterskabet.dk). Jeg troede, at jeg lige kunne gøre det sidste af bogen hurtigt færdig, men jeg har jo aldrig været igennem en skrive og udgivelsesproces før, så det var MEGET anderledes for mig, end når jeg før har udgivet f.eks. online workshops og andre store projekter.

Læs mere om Feminin Business bogen her

Fast fall med masser af nyheder

På mandag starter min hverdag, og jeg har allerede masser af working brunches i kalenderen. Lige tilpas nok til at jeg har også har flest hjemmearbejdsdage, så jeg kan pusle med min business.


Jeg håber at du har nydt din sommer, og at du også glæder dig til at komme tilbage til din hverdag. 

Hvis ikke, så håber jeg at du mærker godt efter, og får handlet på bare én ting i dag, som får dig nærmere det liv, du gerne vil have - f.eks. lige nu.


Kærligst

D

Hvert år deler jeg mit manifest ud, og hundredevis af mennesker deltager ved at modtage min workbook og video, som man får, når man skriver sig op til min liste i december måned.

Jeg har lyst til at fortælle, hvad historien bag manifestet egentlig er.

So here it goes.

En vintermorgen tilbage i 2009 gik jeg en tur til stranden med mine røde hat og en latte i hånden.
Jeg havde vist lige havde afleveret ungerne i børnehaven, for jeg kan huske at jeg ofte kørte ned forbi Emmerys og tankede latte inden jeg tog et hurtigt smut ned forbi stranden.

Sådan et lille strand-latte-moment var godt givet ud – det kunne lyse hele min dag op. 2009 i var på mange måder et hårdt år – – – men det kan jeg fortælle jer historien om en anden dag.

DENNE DAG havde vovet mig ud på badebroen, og stod i mine egne tanker, da jeg pludselig hørte mit navn i det fjerne.

Der gik lidt tid inden det gik op for mig, at det faktisk VAR mit navn jeg kunne høre. Da jeg vendte hovedet og kiggede ind på stranden, fik jeg øje på min veninde, Christina, som havde sit kamera over skulderen.


Hun var ude for at tage billeder i det smukke vintervejr, og havde undret sig over, “hvem i alverden, der dog stod derude midt på badebroen i frostvejr, med en rød hat på?!” Hun indkapslede øjeblikket i dette billede.

Samme dag gik jeg hjem og skrev 10 spørgsmål ned som refleksion over mit liv. 2009 havde rusket op i mit liv, og jeg følte at jeg måtte ind og mærke grundigt efter inden satte kursen mod fremtiden.

De 10 spørgsmål satte jeg på min Facebook side, for jeg tænkte, at jeg måske ikke var den eneste, der havde det på dén måde.

Der var da også en del, der ‘syntes godt om opslaget’, men det var egentlig først året efter, at det gik op for mig, hvor mange der havde haft glæde af det… Året efter begyndte folk nemlig at skrive til mig, om ikke jeg kunne sende “de der spørgsmål ud igen”. Det gjorde jeg selvfølgelig gerne.

Jeg tror dog først det var i 2011 at jeg fik sat det lidt i system, og fik lavet en pdf med spørgsmålene.

I 2014 kom der så en video/audio til, og i år har jeg igen ændret layoutet + nogle af spørgsmålene.

Nu er Manifestet udkommet som fysisk bog, så man kan bruge den som årsbog til sin business.

Traditionen tro, så deler jeg MANIFESTET ud i til alle i  december måned.

Du finder MANIFEST i gratis versionen her, når den er tilgængelig. Og her som fysisk bog, hvis du vil have en smuk bog at udfylde, når du skal lægge strategi for din business.

 

Måske har du læst min historie før, dengang jeg havde Diva Blog. Men mange af jer, som følger med her, kender måske ikke min historie. Om bloggen, om mig, og om hvordan jeg kom hertil, og hvor jeg er i dag.

De sidste mange år har været det vildeste ‘ride’. Opture, nedture, skilsmisse, forelskelse, ansvar, venskaber, ture i morgen-tv, artikler i dameblade, forvirring, men også en gradvis stigende indre ro.

Jeg ved faktisk heller ikke, om du synes den ville være interessant – min historie. Men hvis div liv har haft elementer, som ligner mit, så har vi noget til fælles. Og det knytter os sammen.

Derfor fortæller jeg nu min historie. Det har taget mig mange år at komme hertil. Men nu er jeg klar.

Nu kommer det til at lyde mere dramatisk end det er. Det er bare liv. Men det er mit – og det blev noget anderledes end jeg havde troet!

I 2003 blev jeg gift. Jeg blev gravid på bryllupsnatten og fødte Lykke 9 måneder efter. Halvandet år efter  kom min lille Oscar. Alt var godt. Alt gik som planlagt. Måske lidt FOR planlagt?

I 00’erne kom jeg med på ejendomsbølgen på det rette tidspunkt. Vi var ‘de små fisk’ i et stort farvand, og det susede med penge om ørerne på os.

I venneskaren føg med det med nye køkkener, Audi’er, diamanter, gourmet ophold og det ene par havde et mere fritstående badekar end det andet.

Jeg boede i en stor villa på lige under 300 kvm i Risskov. Panoramisk havudsigt fra soveværelset. Fritstående badekar. Vinkælder. Gigantisk have. Tjek Tjek Tjek.

I børnehaven troede de “at vi var dem med Ferrari’en og Lamborghini’en”. Det var vi dog ikke, men det hørte ikke til sjældenhederne, at en sådan bil holdt udenfor køkkenvinduet, når vi fik gæster.

Heldigvis var venskaberne lige så ægte som diamanterne! Vennerne fra dengang, tæller stadig iblandt mine dyrebareste venskaber, og det betyder meget, at vi har været igennem turen sammen – – – for det virker ærligt talt lidt psyrealistisk at tænke på nogle gange …

I dag får jeg stadig fysisk kvalme, når folk nævner ordet ‘køkkenfornyelse’.

Ikke fordi man ikke må skifte køkken, men fordi det minder mig om den kvalmende, vulgære overflod, som jeg var en del af. Man skiftede køkken, når man kedede sig. I dag er alting heldigvis anderledes.

I dag bor jeg i en lejet lejlighed med jordens grimmeste køkken.

Det tog mig lidt tid at vænne mig til det, men siden jeg faldt til ro i det, har jeg nydt, hvor BEFRIENDE det har været, ikke at skulle tage stilling tilnoget, der så meget som minder om en køkken-opgradering! Dét køkken er bare som det er. Og det havde jeg brug for.

I starten var det dog noget af en mental omvæltning. Ikke mere luksus – ikke flere flytninger – ikke mere havudsigt og ikke flere store biler. Rastløsheden buldrede i mine årer.

Det bar min konto også præg af! Jeg havde svært ved at geare ned fra storforbruget til et single-mom-budget, og havde svært ved at ramme kasselinien uden at det konsekvent blev 800 kroner – HVER gang.

Jeg skulle virkelig stramme op for at begynde at tage ansvar for at forsørge mig selv og mine elskede unger – uden at pengene bare kom strømmende ind. Samtidig kunne jeg SLET ikke forestille mig at jeg ikke længere skulle være selvstændig. Jeg har været selvstændig siden jeg var 23, og havde kun med små afbræk, prøvet om jeg kunne ‘affinde mig med’ at være ansat igen.

På et tidspunkt havde jeg besøg af en date …

Jeg kan godt være lidt ‘sky’ for at lukke folk ind i mit hjem, men jeg synes jeg var klar. Han selv stod midt i ‘Jeppe K’-situationen og det grinede vi lidt af. Han var i processen, hvor han skulle vænne sig til at skilsmissen kunne betyde at han skulle gå fra luksusvilla til at ‘have sådan en type lejlighed som min’, og den tanke skræmte ham fra vid og sans.

Da jeg bød ham indenfor, kan jeg huske, hvordan han gik en måbende runde. Hans høflighed havde han vist glemt ude i bilen, for han var så ‘swamped up’ i sit eget sh*t at han slet ikke kunne skjule sin angst. Det er første gang at nogen har brugt ordene  ‘social deroute’ om min proces, men det var som om noget faldt på plads indeni, da han sagde det! Jeg havde intet behov for at modsige ham – jeg kunne mærke at vi alligevel ikke skulle videre sammen.

Men jeg smilede indeni i taknemmelighed over, hvor min rejse havde bragt mig til. Og ikke mindst erkendelsen af, hvor stor en ‘følelsesmæssig deroute’ det ville have været for mig, at blive i noget, hvor jeg ikke følte mig til stede…for what …. social status? … I don’t think so!

Manden blev så forskrækket, at han løb ud af min lejlighed – midt i kaffen – og aldrig kom igen! Ret crazy – nu lyder det jo som om jeg bor i et hul i jorden. Det gør jeg skam ikke. Det er jordens hyggeligste sted – 100 kvm fyldt med kærlighed,  små hyggelige oaser og den dejligste altan med udsigt ud over ‘The Shire’, hvor der er fuglekoncert om sommeren og påskeharer i foråret.

Men ja –  bordpladen er grim, og gulvet lakeret. Nothing fancy.

Ikke lige en stil for Jeppe K ;)

Jeg tror (og håber i øvrigt også) at den stakkels mand løb hjem og bad om forladelse hos ekskonen. Det virkede som om at han havde bedst af at ‘komme hjem igen’ <3

I slutningen af 2006, mødte jeg modgangen.

Perioden fra december 2006 og frem til november 2007, hvor jeg blev skilt, står på én gang lysende klart og uigennemsigtig tåget.

Nogle stemninger, blikke, ord, lyde, har frosset sig fast i mig, og sidder som små propper i mit system. Alt andet har jeg ganske enkelt fortrængt, og mindes først om det, når andre beskriver situationer fra perioden.

Det var hæsligt. Kiloene raslede af mig og jeg var med støt fart på vej mod på mit livs absolutte nulpunkt.

Jeg husker stadig at sidde i min Audi, på vej ud til en veninde, som jeg ikke havde set længe.

Ud af bilradioen kom en sang, hvis tekst nåede ind til kernen af situationen og alvoren i situationen. Konsekvensen af alle de følelser, som fór forvildet rundt i mig. “Grow or Pay”, lød det ud af højtaleren.

Tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Jeg nåede slet ikke at samle mig inden jeg mødte min veninde, og jeg kan huske, hvordan jeg bare forsvandt ind i et langt kram.

Jeg bliver igen berørt over det, når jeg skriver det her. Hvor var det bare vildt at opleve de mange venner, som støttede op. De var der bare! Sådan – virkelig! Og det er de stadig.

Også nye venskaber opstod i kølvandet af skilsmissen.

Det var som om en port åbnede sig til en skare af mennesker, som ville mig det bedste, og som troede på mig, når jeg selv tvivlede.

  • En mødregruppe, som stillede op den dag flyttekasserne skulle bæres ud. Det får jeg stadig en klump i halsen, når jeg tænker på.
  • En ungdomsveninde, som selv havde været en del af det liv, vi nu lagde bag os, boede i den opgang, jeg flyttede ind i. Vores børn løb ind og ud af dørene i strømpesokker, og har den dag i dag et tæt forhold som om de var søskende.
  • En ny nabo (Ann Fredborg), som lige havde nået at være ’til velkommen til nabolaget øl’ hos os, da hun så mig slæbe flyttekasser ud i bilen 2 uger efter: “Vi skal nok få dig luftet”, kan jeg huske hun sagde, min kære Ann. -Vi har været tætte veninder lige siden.

En anden kvinde, Christina Greve, trådte ind i mit liv lige deromkring, hvor hun fik sit første kamera.

– Hun, som tog fat på en karriere bag kameraet, og jeg som legede med foran kameraet, hvor jeg stille blev ‘fremkaldt’.

Det blev en proces, som fik stor betydning for mig …

Ud af det, blomstrede et venskab og business-sparrings-partnerskab, som er uvurderligt for mig.

Ud af det, blomstrede Diva Blog, som var min første blog (som jeg lukkede i 2016)

Ud af det blomstrede den kvinde, som gemte sig inde bag alt det beige tøj og de beige vægge, jeg havde levet i.

Ud af det, blomstrede…jeg!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan jeg gradvist foldede mig ud foran kameraet – og faktisk også på bloggen, sammen med alle de kvinder, som fulgte den.

For et par år siden holdt jeg mit foredrag “Connecting the Dots” for en gruppe kvinder

Jeg fortalte min historie – fra barndom til iværksætter. Fortalte, hvordan jeg havde vendt ‘stenene’ i mit liv, så de i dag er mine største forcer.

Lige fra min generte barndom, min introverte teenage-tid med digte og mine år overhalingsbanen med gourmet og Jeppe K.

Jeg fortalte også om min skilsmisse, og om min taknemmelighed over det stærke samarbejde, som jeg gennem tiden har haft med børnenes far.

Kort derefter, kom en kvinde hen til mig ved et netværksarrangement. Hun havde været til stede dén aften, og havde en invitation med til mig, som nok betød mere for mig, end hun anede.

Med sig, havde hun en invitation til Alter Meierhof!

Spa Tours, som hun er indehaver af, arrangerer ture til Alter Meierhof, og hun synes ‘at nu skulle jeg afsted’!

Alter Meierhof var et af de steder, som jeg IKKE fik besøgt i ‘opgangstiderne’. Jeg har siden da haft en drøm om, at engang, så ville jeg besøge dét sted – i mit nye liv.

Det var som om en cirkel sluttede, og noget nyt begyndte.

Som om jeg igen blev klar til at modtage, og for alvor træde ind i en power der ligger i, at jeg siden skilsmissen har bygget min egen business op, samtidig med at mit hovedfokus har været at få børnene harmonisk igennem hele forløbet.

Det lykkedes! Selvom jeg var pisse bange for at skulle starte forfra helt alene.

Selvom jeg tvivlede og mødte modstand undervejs.

Der var noget indeni mig, som stædigt troede på, at det ville lykkes.

Mit mål var at skabe en stabil business, som gjorde at jeg kunne lægge mig til at sove uden at have ondt i maven over økonomien. At mine unger kunne gå til de samme fritidsaktiviteter, som deres venner, og at vi havde råd til vores sommerferie i vores elskede Lønstrup.

Nu har min business efterhånden været stabil så længe, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er kommet for at blive. Jeg har frihed, overskud og stoltheden over at klare mig selv og være til gavn for andre (primært) kvinder, som vil opleve samme succes OG BALANCE og STABILITET i deres liv.

Redskaberne, som fik mig herhen, hvor jeg er i dag, dem deler jeg med dig på Feminin Business – Maskulint Drive Online Mentorforløb & Workshop”. Det kan du læse mere om her.

Mange af kvinderne, som jeg hjælper på vej, viser sig at have mere til fælles med mig, end de aner. Derfor er det vigtigt for mig, at du kender min historie.

Make it grand.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Der er noget rørende ved at læse et håndskrevet brev til sig selv, som starter med:

“Kære …(dit navn) … “

Det føles rart at læse et brev, som man har sendt frem i tiden.

Et kærligt brev med intentionen om at skabe sig selv et godt år.

At læse sine dybeste ønsker for sig selv.

Der sker noget anderledes med ønskerne, når man skriver dem i hånden! Det er som om hele dit system forstår ønskerne på en anden måde – at du mener det alvorligt!

Tidligere i december nåede jeg mit mål – min årsomsætning ramte præcis det tal, som jeg havde drømt om, og arbejdet helhjertet henimod!

Hele året har jeg haft Lalandia på mit visionboard på min telefon

Jeg nåede LIGE at bestille et ophold til mig, Morten & alle ungerne, inden året randt ud.

For at være helt ærlig, så har jeg lidt modstand på det der Lalandia – er ikke så vild med badeland og så’n.

Men en dag spurgte jeg mine børn:

“Hvad vil I gerne nå at opleve imens I stadig er børn – hvad ville være det ultimative?” Deres beskedne ønske kom prompte: “LALANDIA!!!”

I dét øjeblik blev det til et ønske dybt i min sjæl – at give dem dén oplevelse i deres barndom.

Så jeg besluttede, at vi skulle afsted, hvis jeg nåede mit mål om årsomsætning. Og der er ingen tvivl om at dén drivkraft bragte mig til mit mål!

Tilbage i november var jeg 150.000 fra mit mål, og var tæt på at give op. Men jeg så ungerne for mig i Lalandia, og så blev jeg VED!

I et samspil af VILJE, HANDLING og den succes, som min nye online workshop “Fra idé til online workshop” blev, skete det.

Jeg ønsker for dig, at du mærker dine ønsker dybt inde fra din sjæl, og jeg kan kun anbefale at du skriver dine drømme og ønsker ned, og bruger visionboard, remindere eller lignende, så du mindes om dit ønske til dig selv.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Divablog er flyttet til www.dortelytje.com

“Er dét dén store nyhed, du talt om så længe?”, tænker du måske!

Ja, det er det!

For mig er det kæmpe stort! Og beslutningen har været helt vildt svær – og længe undervejs (over et år!).

Hvis du har fulgt mig længe, så ved du hvorfor.

Hvis du er ny i mit univers, så tænker du måske “What’s the big deal?”

Here’s the story!

Tilbage i 2008 – helt nyskilt og på vej mod et nyt liv, startede jeg en blog på WordPress. Jeg startede bare med at dele mine tanker og min livsfilosofi.

Jeg husker stadig suset, da ethundrede læsere havde ramt et indlæg første gang! Jeg syntes det var kæmpe stort … det synes jeg nu stadig. Mit netværk var søde til at bakke mig op, og dengang var folk også friske til at kommentere og interagere. Jeg elskede det!

En aften i min sofa med min veninde Christina Greve, blev vi inspireret af en energi! En energi der handlede om at være kvinde med full power og hvor man på ingen måde følte at man skulle nedtone sig selv. Den energi samlede vi i ordet ‘DIVA’ og startede en Facebook side sammen. Kvinderne var med på energien, og vi følte os connected med en hel bølge af kvinder, som var på samme sti som os!

DET VAR SÅ FEDT! Kort efter gik Christina igang som professionel fotograf, og jeg fortsætte med Facebook-siden alene.

Inden længe kunne jeg mærke at, at jeg havde mere at sige om det der DIVA POWER, end der kunne stå i en Facebook-status.

Derfor blev jeg enig med mig selv om at at starte Diva Blog og flytte min gamle blog derover. Divablog blev født!

Dét blev et eventyr, som kostede mig op imod 100.000 kroner i fejlinvestering, fordi jeg kom i hænderne på den forkerte webmand og fordi jeg valgte det forkerte websystem! Jeg skulle have været startet på WORDPRESS, så havde jeg da sparet de penge! … Men det er en helt anden snak.

Dorte Lytje

Diva energien voksede i mig og blev en del af mig. Jeg trådte mere og mere ind i mit powerfelt!

I takt med at energien – og bloggen – voksede, fulgte Christina med med sit kamera.

I processen tog hun billeder af mig, og det er SÅ sjovt at se, hvordan jeg går fra ‘fifty shades of beige’ til kvinde som står ved sig selv og sin power!

– Man kan simpelthen SE det på billederne!

Fra Diva til Dorte Lytje

Vi gjorde vilde ting (det gør vi nu stadig), som at tage overnatning i en suite på D’Angleterre, hvor vi tog ‘boudoir billeder’.

Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg på et tidspunkt stod ude på suitens altan, som vendte mod Kgs Nytorv, iført englevinger, glorie og en lille negligé.

… I snestorm, vel at mærke!

Vi har haft mange stunder sammen, og Christina har været en uvurderlig sparringspartner efterhånden som vores begges business voksede og blev til det, det er i dag.

I 2011 lukkede jeg min klinik og gik all in på business-to-business!

Frem til 2011 havde jeg klienter i min klinik til både terapi og coaching, og min primære målgruppe var dem, som var ramt af skilsmisse, eller var i tvivl om de skulle skilles.

Men et behov for at få lov at lave mere business-to-business, voksede i mig, og en dag overskyggede det ALT!

ALT i mig skreg på, at jeg skulle i den retning, og til sidst var det så overdøvende, at jeg med kort varsel lukkede min klinik og afviklede de klienter, som gik hos mig. Indenfor 14 dage stod jeg uden klinik – klar til at starte på en frisk.

Jeg ville lave en online workshop!

– Og jeg ville lære andre det, som jeg havde bygget op via Blog og Facebook på så kort tid!

Så det gjorde jeg!

Jeg gik ud og købte for titusind kroner video-udstyr, og så gik jeg ellers igang fra en ende af. I 2012 kom min første online workshop “Få succes med din Facebookside”. Jeg husker stadig det rush det gav, da jeg solgte for 20.000 kroner den første dag!! (læs om mit “Wauw moment” >> her )

I dag har jeg tjent over 2 mio kroner på online produkter – strategierne har jeg samlet i et online kursus, – det kan du læse om her

Ret hurtigt indså jeg at man var for ALT for sårbar, ved udelukkende at satse på Facebook!

Samtidig gik det op for mig, at man rent faktisk kunne tjene penge på at blogge, og at der var nogle i udlandet, som levede af det! Derfor satte jeg mig for at nørde i, hvad der skulle til for at tjene penge på at blogge, og hvordan man kunne styrke sin business med en blog.

Ulempen ved Facebook (og andre sociale medier) er nemlig, at de laver ændringer, som vinden blæser. Man kan derfor ske at miste sine følgere på få sekunder, og alt det man har bygget op, er væk!

På en blog ejer man sit eget indhold, og kan bygge en base op, som bliver hvor den er!

Kill Your Darlings

Der findes et begreb indenfor den kunsteriske genre, som hedder “Kill Your Darlings”

Et eksempel på “Kill Your Darlings” kunne være, når en kunstmaler arbejder på et billede, og vælger at male et yndlings-element over, fordi det forstyrrer HELHEDEN!

Yndlings-elementet = The darling, kan have taget lang tid at lave. Det er et element, som kunsteren er glad for, stolt over, og som kunsteren har SVÆRT VED at skille sig af med. Men det kan være en nødvendigt, hvis helheden skal fungere. Sådan er med Diva blog.

Ligesom en kjole, som man er vokset ud af…

Diva blog føles som en yndlings-sang, jeg engang var glad for, men som jeg sjældent lytter til.

Eller som en yndlingskjole, som jeg elskede at have på, og har gode minder fra, men som ikke rigtig passer mig længere.

Det føles forkert at have den på.

Kasket - What would Beyoncé do?

Beyoncé’s Alter Ego – Sasha Fierce

Måske kender du historien om, at Beyoncé’s alter ego, “Sascha Fierce”?

I mange år, brugte Beyoncé en indre ‘stage caracter’, når hun skulle på scenen. Dvs. hun trådte ind i en ‘rolle’ – en del af sig selv, som hun kun brugte på scenen. Det var en del af hende, ligeså vel som alle andre dele, så det var altså ikke en maske, hun følte hun skulle iføre sig.

Sådan tror jeg det har været for mig.

Indtil disse ‘Diva sider’ var vokset sig så store at de udfyldte hele mig, så havde jeg “Diva’en” at træde ind i. Det er ikke noget, jeg har været bevidst om, før jeg reflekterer over det nu. Men i dag føler jeg at jeg rummer alle disse sider så meget, at det føles forkert at træde over i en anden karakter for at udfylde dem.

Den power, som jeg havde brug for at finde i mig selv dengang, er nu en fuld integreret del af mig!

Hvad skal der så ske nu?

Lukningen af Diva Blog er noget jeg har tænkt over i over et år! Det har virkelig været svært for mig!

Men nu er tiden inde til at samle det hele på dortelytje.com!

Det kommer til at betyde at:

  • Mine yndlingsindlæg er flyttet med over på dortelytje.com
  • Mine anmeldelser af workaways, getaways og udvalgte ting, som er med til at forsøde min livsstil, nu er at finde på dortelytje.com
  • Jeg træder mere personligt ind på dortelytje.com og at jeg fremover OGSÅ vil dele personlige indlæg (i nogle tilfælde, hvor de er meget personlige, deler jeg dem KUN på nyhedsbrevet, som hører her til siden!)

Tak til alle jer, som har fulgt mig helt fra starten af! Jeg føler mig stadig meget forbundet med jer, og det elsker jeg!

anti jante loven

Du finder min nye side på Facebook – her

På Instagram kan du finde min business profil her @femininbusiness og min private profil her: @dortelytje_com

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Venedig har erobret mit hjerte!

Her er så stille… 

Smukke, nuancer og billedskønne motiver overalt hvor øjnene hviler. 

Ingen bil-os og trafik-larm. 

Kun gondoler, der sejler stille forbi. 

Nå-ja og så måske en enkelt motordreven båd i ny og næ, eller en måge er skriger. 

Sæsonen er fænomenal! Lyset er smukt, og solopgangen på St. Marco Pladsen i morges var uforglemmelig. 

Alt var badet i sarte rosa nuancer – selv gondolerne som lå og klukkede i vandkanten og ventede på dagens sejlads. 

La vita e bella! 

Vi var stået tidligt op for netop at få dette syn. 

Desværre glemte jeg at få KAFFE inden vi tog afsted, så jeg nærmede mig desperationsgrænsen, da vi nåede vores hotel igen! :) Min hjerne fungerer virkelig dårligt uden min morgenkaffe! :)

Igår fandt vi den skønneste lille tapas bar i ægte autentisk stil.

“Snack bar” hedder de, og der ligger faktisk mange af dem. I selskab med de lokale, som kom ind for at få en kaffe og en hurtig sludder, fik vi de lækreste tapas! Det er åbenbart en veneziansk specialitet med disse hapsere, som er brød med frisk, nyskåret skinke, frisk-fangede rejer, bresaola eller andet. 

En ægte italiensk espresso og to glas lækker Valpolicella rødvin. 

28 Euro! I alt! 

Hotellet. Det er Fem-stjernet luksus fra ende til anden. 

… Og vi har ikke engang tjekket spa’en ud endnu. (Jeg smuttede i marmor-badekarret igår aftes i stedet!)

Lige nu er vi på vej ud i byen for at forkæle øjnene med endnu flere pittoreske motiver.

Vi skal bare slendre rundt, og fare lidt vild i gaderne, indtil vi finder et sted at drikke en kaffe eller måske spise en pizza.

Jeg lægger løbende billeder op på Instagram  (@dortelytje_com) og på min Facebook-side, så smut ind forbi, hvis du vil se de smukke billeder.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Jeg kan næppe finde en mere romantisk ramme for en forelskelse, end Falsled Kro. Selv turen derned gennem alléerne som snor sig ned igennem Fyn, er romantisk.

… Og selvom det muligvis ikke var chaufførens favorit, så fik jeg ‘mit moment’ da jeg satte “Hymne de l’amour” på anlægget og lænede mig tilbage i Dolly (min lille bil, red.) og bare mærkede forventningens glæde om, hvilken oplevelse, der ventede os, når vi nåede frem.

Første ophold sammen. Helt nyforelskede.

Tænk at være så heldige, at blive inviteret til Falsled. Et af de mest romantiske steder i Danmark, hvis du spørger mig.

At blive modtaget på Falsled Kro er en oplevelse i sig selv.

Det er som om, at de formår at modtage én, som var man en længe ventet gæst. Der er – med andre ord – personlighed at spore. Og personale, som har tid til at værne om den tidslomme af luksus, man træder ind i, når man ankommer. Sådan SKAL det være, sådan et sted, som Falsled. Og det er det også.

Jeg var meget spændt på, hvilket værelse vi ville få!

Og jeg blev ikke skuffet! Faktisk fik vi præcis dét værelse – ja det var endda en suite – som jeg har vredet hovedet af led for at lure, når jeg er gået gennem parken dernede tidligere. Jeg har nemlig altid undret mig over om der mon gemte sig et værelse inde bag den lille udestue. Og det gør der! Værelse nr. 1. En suite i 2 etager med udestue, badekar og hele pivtøjet.

Efter vi havde få os indlogeret på værelset, ventede der os kaffe i gårdhaven.

Formidabel kaffe – og et kunstværk af en kage!

At sidde der og blive puslet om at tjenerne, lytte til vandet klukke i springvandet ved siden af – og bare smile lidt i solen. Ham dér overfor, som bare så SÅ dejlig ud! Marvelous!

Efter kaffen gik vi en tur ned til vandet. Vi bestemte os egentlig for at komme ret hurtigt tilbage, da vi gerne ville have lidt tid på det fine værelse også.

You know – afslapning, langt bad og god tid til at klæde om inden middagen.

Jeg elsker det simpelthen.

Når man gæster Falsled, så er der noget helt specielt over at sidde ved pejsen inden middagen.

Man plejer at få små vagtel æg, som man sidder og piller og nyder dér ved pejsen. Det er der noget helt rituelt og meditativt over. Dem fik vi desværre ikke denne gang, så jeg var ikke helt glad over snack-situationen.

Til gengæld fik vi den bedste aperitif, jeg længe har fået.

En kir rouge, tror jeg vintjeneren kaldte den: Cassis med rødvin – med en kølig Beaujolais. Formidable!

Imens vi sad der ved ildstedet med vores kir, sad vi og talte om, hvilken mad vi kunne lide – og ikke lide.

Der er så meget nyt at finde ud af om hinanden, når man lige har lært hinanden at kende. Heldigvis har vi dét til fælles at vi har lyst til at smage en masse lækker mad.

Det var første gang, jeg smagte ægte Kaviar!

Smagsnuancerne var perfekt afstemt, og serveret med ske, lavet af ben, – påpegede min bordherre; kaviar må åbenbart ikke spises med sølv eller metal ske, da det tager smag fra metallet.

Derfor ske lavet af ben!

I love them details.

Det smagte himmelsk! Det er åbenbart lige mig!

Romantik i særklasse!

At sidde der i restauranten på Falsled – og kigge ud over parken og se de store, oplyste træer… Det er SÅ romantisk. En kæmpe oplevelse, som jeg er dybt taknemmelig for at vi har fået lov at få sammen.

Efter en fabelagtig aften, trissede vi hen over brostenene arm i arm. Hjem til værelse 1.

Vi valgte at få vores morgenmad over på værelset, så vi kunne sidde i ro og mag i vores lille udestue og spise og nyde de sidste par timer sammen.

Falsled’s morgenmad er uden sammenligning den bedste morgenmad, jeg har fået på de luksus-hoteller, jeg har besøgt igennem tiden. Der er bare noget over at sidde der på værelse med morgenmad i sølvkupler, vagtel-spejlæg og alskens lækkerier.

Hvis man skal have morgenmaden over på værelse, så koster det ekstra – og man skal huske at bestille det hos personalet. Men jeg synes det er det hele værd!

Det er virkelig luksus!

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Hvis du tror at jeg altid er smilende, positiv og glad, så må jeg skuffe dig!

Faktisk starter mange af mine dage i mol.

Uden at skulle gøre mig klog på musik, så ved jeg at mol er den toneart som formidler de dystre toner. Ord som urolig, skæbnetung, lidenskab, mørk, poetisk, eftertænksom, sørgmodig.

 

I mine teenageår var jeg endda ekstremt melankolsk.

Skrev digte. Sange. Malede billeder. Var fan af Jim Morrison og hele det martyrium, der fulgte med dét. Jeg søgte de dystre toner, selvom jeg lignede en lys teenage blondine.

I dag oplever jeg det sådan, at jeg kan vågne op i en mørk stemning.

Ikke sur. Ikke trist. Men en udefineret Mol-tone.

Du må endelig ikke forveksle det med at jeg er i dårligt humør! :)

Jeg er bare …. et eftertænksomt menneske. Og tankerne starter fra når jeg slår øjnene op!

Forskellen på Dorte-i dag og Dorte-teenager (udover lidt rynker og en god portion livserfaring) er, at jeg i dag er opmærksom på at jeg kan jeg vende tankerne. At jeg har indflydelse på min dag og mit ‘mood’.

Nå-ja – og så cirka 3 kopper kaffe – haha! :) – Jo mere jeg vågner, jo mere vendes tanker og sind mod lyset.

Faktisk elsker jeg Mol.

Det er dybderne. Nuancerne. Refleksionen. Der hvor guldet er. Og det er dernede jeg henter en del af min mission! For når jeg er i Mol, så kan jeg mærke mine kunders dybeste smerte, og det ønsker jeg fortsat at gøre – uanset, hvor happy-go-easy mit liv så til tider er i dag.

Hvis jeg distancerer mig for meget fra mit udgangspunkt, så mister jeg forbindelsen til HVORFOR jeg laver det jeg laver.

Jeg er jo et ekstremt priviligeret og lykkeligt menneske – det er jeg bestemt klar over!!

Det er ikke kommet let til mig, men det er kommet.

Fordi jeg har kæmpet for det hver dag, og gjort hvad der skulle til – samtidig med at jeg har bevaret mig selv!

Det er den rejse, jeg tager mine kursister med på, på mit Feminin Business med Maskulint Drive forløb.

Hvorfor deler jeg dette med dig?

Det gør jeg fordi en stor del af mission er at jeg ønsker at du skal vide at:

  • Du er ok som du er – du skal ikke lade mørke dage ødelægge dit professionelle selvværd!
  • “Alle de andre” ikke er anderledes end dig – vi andre har også dårlige dage
  • Man behøver ikke være en evigt ‘cheery person’ for at være succesfuld!

Men vigtigst:

  • Der er GULD at hente i dine ‘mol-toner’. Der er GULD at hente i hele dig! Og jo mere du omfavner nuancerne – jo mere autentisk kan du være. Jo mere træder du også i karakter.

Det er faktisk muligt at få succes med din business ved at GÅ MED flowet i dig selv – fremfor imod det.

Det har jeg lavet et helt modul om på Feminin Business med Maskulint Drive-online kurset. Øvelser til at lære dét at rumme sig selv.

  • At lade være med at jagte ‘hvordan de andre mod gør det’, og i stedet finde ind til sit eget naturlige arbejdsflow, og i stedet gå all in på det!
  • At sætte sig på den stol, der hedder “SÅDAN ER JEG” og så bruge alle ressourcerne i dét til fulde!

Der findes nemlig ikke nogen ‘rigtig’ eller ‘forkert’ måde!

Da jeg gjorde dét, så begyndte der at ske noget nær mirakler i min hverdag!

For den byrde jeg slap ved at lægge hammeren som konstant hang over hovedet – det var en lettelse som gav en helt nye dimension af livskvalitet!

En positiv følge af det at drive selvstændig business, som jeg ikke havde turdet håbe på!

Det er en af de største gaver, jeg har opnået ved at drive min egen business udfra Feminin Business -principperne: At slutte fred med mig selv!

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

Jeg skriver til dig fra Skagen. Mit elskede Skagen.

Min veninde (Christina) og jeg tager ofte til Skagen for at arbejde. Det er forkælelse – både for min business og for mig. The perfect combo.

Energien i Skagen er helt speciel, og vi har det perfekte workflow sammen.

Nogenlunde samme døgnrytme.

Hver vores Mac.

Hver vores business.

Men en masse fælles interesser og erfaringer, som vi kan sparre omkring i de små kaffe-oaser, vi tager os.

Og så elsker vi naturen, lange snakke på terrassen om aftenen og at hygge om hinanden med lækker mad.

Og denne gang var jeg faktisk forbi mit elskede Lønstrup på vej herop.

Jeg ville vise Christina, hvorfor jeg vender tilbage til Lønstrup hvert år, og drages af byen.

Lønstrup er en lille perle med gule fine dukkehuse, Vesterhav og klitter.

Men det som fascinerer mig ved Lønstrup, er dens råstyrke!
Midt i Lønstrup er nemlig et sår. For engang for over hundrede år siden, rev Vesterhavet byen midt over i et voldsomt skybrud. En historie om naturkræfter, og sårbarhed – ydmyghed. På billedet ser du mig gå i det, som engang var en flod af uvejr, som rev 6 huse med sig i havet. I dag er det en smuk, bevokset kløft, som minder om livets cyklus og evne til at hele.

Lønstrup er også byen, som huser “Mårup Kirke” og Rugbjerg Knude tårnet.

Begge dele er tæt på at styrke i havet, fordi bølgerne grådigt æder sig ind på kysten lige dér.

Det minder mig om, at livet er skrøbeligt – og at det skal LEVES!

At det skal leves nu!

Om ti år, står Rugbjerg Knudes tårn der ikke længere, og kirken ville forlængst være styrtet i havet, hvis ikke det var fordi man er igang med at flytte den.

Men jeg vil ikke ‘bare’ leve mit liv – jeg insisterer på at leve det i integritet!

At leve i overensstemmelse med sine værdier og drømme, er noget jeg er meget optaget af. Så jeg har lyst til at dele et par af mine indsigter med dig. -Du kender garanteret allerede selv de indsigter, jeg deler, men nogle gange kan det være godt at blive mindet om dem.

– Mit formål med at dele dem med dig er faktisk, at jeg ønsker for dig, at du justerer dine forventninger til dig selv.

JEG tror på, at du nok skal nå din drøm. Men du skal hverken have en mental fibersprængning på vej derhen – eller føle at du skal ‘fake’ dig til succes.

Der findes en vej, som gør at du kan komme i mål.

Jeg ved det – for jeg har selv gået den!

 

Integritet er: To walk the talk – even when no one is watching

Og må jeg lige være så fræk at tilføje: Husk nu at gå. Ikke kun tale om at gå.

Remember to actually WALK – not just talk ;)

Begge dele er sagt i al kærlighed. Og nu skal du høre, hvorfor:

Når jeg taler til dig om smerte – og om stress, så er det fordi jeg kender til det.

Jeg har haft mit stresskollaps – tilbage i 2002/03. Det er der faktisk overraskende mange på mine hold, der har oplevet. Og det passer også perfekt, for mit forløb lærer kursisterne at drive business OG bevare sig selv samtidig!!

Depressionen har jeg heldigvis undgået, men duften af den var noglegange så nær, at jeg følte den åndede mig i nakken!

Indtil jeg lavede en drastisk ændring!

Jeg besluttede mig for at inddrage følgende 3 elementer i AL business, jeg skulle lave fremover. Det betød oprydning, ansvar og udluftning i min business. Men også en periode med optimisme, stolthed, højt selvværd og – ja – faktisk som om der blev tændt et lys indeni. For ikke at tale om alle de skønne hjælpere, jeg begyndte at møde på min vej.

De 3 elementer er: Hjerte  & Mavefornemmelse  &  Hoved.

Ofte sidder vi fast i vores følelser. – Bliver ved med at tænke og analysere. Bliver ved med at drømme og finde undskyldninger! Og til sidst gør det NAS ikke at rykke på det!!

At blive ved med at lade som om. At blive ved med at nøjes.

At blive ved med at høre sig selv sige den samme sang til folk, når de spørger, “hvad der blev af drømmen”.

Dét der med at LADE SOM OM. Og nøjes.

Det føles ikke særligt rart!

Så kære du:

Dette blogindlæg – dette budskab – var en kærlig opfordring til at se på dig selv med milde øjne. At sænke skuldrene og ‘få fat’ i drømmen – helt indefra.

Mærke den. Mærke, hvad det ville gøre ved dig, at udleve den. Fornemme, hvad det ville gøre ved dit liv, at nå derhen. I integritet og med Frihed & Uafhængighed i hver sin hånd.

Men OGSÅ:

At tillade dig selv at gå vejen – 1 skridt af gangen. Tillade dig selv at modtage hjælp. At vokse med opgaven. At se dine forhindringer i øjnene og give dig selv lov til at løsne op for dem – 1 for 1.

Jeg forsikrer dig for, at du vil møde hjælpere undervejs!

Hvad var indsigten?

At bruge BÅDE hjerte, mavefornemmelse og hjerne, når du navigerer i din business.

At du ikke lader dig selv sidde fast i følelser eller frygt, men giver dig selv plads til at sætte handling på.

Lidt af gangen.

1 ting af gangen.

For husk på:

Al undertryk kræver forløsning – eventually.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.