Posts

De 3 modigste valg, jeg har truffet i min business

Den slags mod, som jeg vil skrive til dig om i dag, hører ikke den store episke slags.

Der er ikke tale om heltemod og store bedrifter.

Snarere hverdagsmod i sin business, samt dét at turde bruge den hviskende stemme indeni som kompas for livets retning.

Det er ikke altid super nemt.

Og du har sikkert prøvet det selv – at stå overfor det at træffe valg, som du var i tvivl om?

Valg, som blev ved med at ‘prikke til dig’, men som vil kræve enormt meget mod at udføre.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele med dig, hvordan processen er for mig.

Og resultatet, of course!

Når jeg taler om “Feminin Business”, så er det bl.a. dét jeg mener:

At man tør stå stille længe nok til at vide, at det er den rigtige retning man går i, så man ikke bare farer forvildet rundt uden mål og retning..

-> det Maskuline Drive, som er lige så vigtig, repræsenterer så den handling, som skal til for at føre det ud i livet.

I 2016 år traf jeg 3 modige valg.

Valgene jeg traf, havde at gøre med min business, så måske tænker du, at det er lidt overdrevet at kalde det for modigt?

Men ikke alle valg er nemme at træffe, når man ikke ved, hvad der er på den anden side, og om mavefornemmelsen mon har ret?

Især ikke, når man kører solobusiness og kun har sig selv at klage til, hvis valgene har for store konsekvenser.

Jeg er stor fortaler for, at man ikke træffer impuls-beslutninger i sin business. Jeg har lært mig selv at tage 100% ansvar for mine beslutninger i min business fremfor at lade følelser/impulser styre showet.

Jeg et stædigt ønske om at skabe, elske og nyde den hverdag, som min business tillader at jeg har.

Det har igennem årene betydet at jeg har skullet træffe nogle valg, som for andre virkede helt crazy og ulogiske.

Valg som for mig var vigtige, hvis jeg skulle blive ved at trives i mit arbejde (jeg er f.eks. introvert og har mere og mere brug for at respektere den del af mig for at kunne genoplade og finde balance).

Jeg har heldigvis efterhånden god træning i at træffe disse valg, selvom det stadig godt kan give sug i maven at træffe valg derfra, fordi det ikke altid virker rationelt.

Jeg opdaget, at jeg faktisk har RET meget is i maven, hvis bare jeg ved inderst inde, at jeg er på vej i den rigtige retning.

Nu nyder jeg høsten ved mine valg, og vil gerne dele med dig hvilke valg jeg traf – og hvorfor.

Måske kan det inspirere dig til at lave en omgang ‘Kill Your Darlings’ eller bare at kaste røgsignal til universet om at du er klar til at lytte til, hvilken retning du skal gå i, og hvad du må gøre for at nå derhen.

Kill Your Darlings betyder, at man nogle gange skal droppe netop dét man har allermest kært, og det som man har brugt allermest tid på, for at få helheden til at gå op!

 

Mit første modige valg: Jeg lukkede min (elskede – og også ret succesfulde) blog, DivaBlog!

Det var længe undervejs. Og det tog mig LANG tid at træffe beslutningen.

inderst inde var beslutningen truffet LÆNGE før jeg turde sætte handling på.

Alt for længe lod jeg mig stoppe af 2 ting:

  1. Frygt:

Jeg var simpelthen bange for, hvad andre ville synes om mig, hvis jeg lukkede bloggen (der var mange faste læsere, som var glade for den), og jeg var bange for om det ville påvirke mit brand, at jeg lukkede den.

  1. Forkrampet-fornufts-strategi:

Der er ikke noget galt med fornuft! Jeg er stor fortaler for at man bevarer jordforbindelsen, og skaber et solidt grundlag for sig selv. Men nogle gange holder man forkrampet fast i noget, som bare ikke fungerer længere…

Som de der yndlingskjole, som bare ikke passer længere. Eller som kæresten, som er sød, men som man ikke har lyst til at kysse.

Jeg blev ved med at tænke:

“Ej, jeg må hellere beholde den”.

Det er da mest fornuftigt!

– hvad nu vil jeg fortyder det senere?

– hvad nu vil jeg alligevel en dag fik lyst til at gå blogging-vejen, så har jeg smidt det hele væk!?

– hvad så med alt mit indhold ?

Mit andet modige valg:

Jeg valgte at stoppe som skribent hos Magasinet “Aarhus Panorama”

Jeg elskede virkelig min klumme i Panorama!

Jeg havde fuldstændigt frie tøjler i forhold til, hvad jeg ville skrive om, og jeg elskede endnu mere at være en del af et kreativt team med noget på hjerte.

Alligevel blev det tungere og tungere, hver gang jeg havde deadline, og skulle levere en tekst.

Jeg forstod ikke helt, hvorfor jeg havde det sådan, og blev i mange måneder ved med at forsøge at finde rationelle årsager til, hvorfor jeg det var bedre at jeg undertrykte min manglende lyst til at skrive, og gjorde det alligevel.

Igen blev det, til sidst, en følelse af at det blev for ‘tænkt’.

– Til sidst føltes som om jeg gjorde det ud fra et 100% strategisk mål (nemlig, branding), og den følelse var skurrede i maven! Sådan bryder jeg mig ikke om at være!

 

De to beslutninger (Diva Blog og Panorama) gik ligesom i loop.

Jeg tror det blev ekstra svært, fordi det hang sammen med, at klummen var skrevet ud fra ‘Diva Blog’, og dén gik jeg jo samtidig med tanker om at lukke.

En slags ‘dobbelt-binding’, hvor den ene beslutning havde effekt på den anden, og dét at de var bundet sammen gjorde det ekstra angstprovokerende at afslutte dem BEGGE TO!

Det har altid hjulpet for mig at skrive …

Så jeg satte mig til at skrive mig ‘opsigelsesbrev’ til Panorama. Det var ret svært at skrive, da jeg havde været med lige fra starten, og holdt virkelig meget af de mennesker, som står bag.

Efter at have gået til og fra brevet i en rum tid, kunne jeg en dag mærke, at beslutningen var faldet på plads indeni mig.

Brevet røg afsted.

Alt gik (selvfølgelig) godt.

Ingen blev sure. Og alle var forstående.

… Og min business har ikke mærket noget til at jeg er stoppet.

All is well.

Mit tredje modige valg:

Jeg fulgte mit instinkt og højeste ønske i min business: Jeg gik 100% online med mit forløb (og solgte dobbelt så mange pladser…!)

Jeg ER bare ikke en ‘Miss Live’. Jeg ER og bliver en ‘Miss Online’.

Jeg er 100% i min ‘zone of genius’, når jeg arbejder online.

Det er der jeg er bedst.

Online er der, hvor jeg formidler bedst. That is where I excel!

I mange år følte jeg mig forkert, fordi jeg havde det sådan.

Fordi jeg ikke elskede at være ‘på’ live’.

Jeg troede at jeg ville lære at elske det, hvis bare jeg elskede mit arbejde og mine kursister nok.

Men nej.

Og faktisk er det ikke engang sandt …

For inderst inde, der har jeg ALTID vidst, at jeg aldrig ville komme til at elske at være på en scene. Jeg hader simpelthen at være i centrum – jeg føler mig udenfor mit felt og jeg har konstant en tanke om, at “det her ville jeg kunne have lært dem 100 x bedre, hvis det havde været online”

Jeg testede det. Testede mig selv.

Undersøgte, om det handlede om frygt, præstationsangst og generthed (jeg var enormt genert som barn, og jeg bryder mig stadig ikke om at være i centrum).

Jeg lavede live undervisning, og fyldte hold på hold.

Elskede mine kursister højt – lige så højt som dem, der ‘kun’ var med online.

Men jeg følte ikke at jeg brillierede. Jeg følte mig ikke ‘hjemme i mig selv’.

Folk rynkede på brynene, når jeg fortalte, hvordan jeg havde det, og jeg skammede mig meget over det.

… Lige indtil jeg fandt ud af, hvad det handlede om!

Den dag, hvor jeg havde fået beviser nok for mig selv, på at jeg altså VAR i stand til at undervise live, hvis jeg ville.

Det handlede om at jeg simpelthen følte mig 100% hjemme i at formidle online.

At jeg hele tiden savnede ‘mit game’ – min zone – dér, hvor det føltes 100% rigtigt og legende let.

I det øjeblik gik det fra at være ‘væk fra motiveret’ (at ville væk fra en følelse) til hen-imod-motiveret (at ville hen til en følsels/tilstand)

Jeg fandt også ud af, at jeg faktisk elskede at være ‘værtinde’ for mine kursister og medlemmer. At værtinde rollen stadig befandt mig godt – det var underviser-rollen, jeg ikke brød mig om (derfor elsker jeg stadig Circle-dagene, hvor jeg mødes med medlemmerne af mit netværk “Feminin Business Circle”, da det føles som familie).

Efterhånden som min afklaring nærmede sig indeni, udeblev andres reaktion derpå.

Jo mere jeg arbejder i mit ‘sande felt’, jo bedre er jeg. Og jo bedre går min business. Det fik jeg hurtigt bevis for.

Jeg fordoblede mit salg på det næste forløb jeg satte op, og som var 100% online baseret!!

Det føltes simpelthen som om universet gav mig en kæmpe krammer belønning for at jeg havde lyttet til min sjæl og min ‘sande ekspertise’

Og jeg STOR-elsker at connecte med kursisterne online, samt at lave materialet online.

Vi er dagligt på inde i gruppen, hvor man kan få sparring, inspiration og hjælp fra mig – og de andre på holdet.

Jeg håber at mine ord har givet stof til eftertanke i din business, og hvilke beslutninger, der ligger og summer indeni.

Jeg håber også at det kan give dig inspiration til at mærke efter, hvorfra du træffer dine beslutninger:

  • Væk-fra eller Hen-imod
  • Frygt eller Kærlighed

Det liv vi skaber, er summen af de valg, vi træffer.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

/by

My story … hudløst ærligt

Måske har du læst min historie før, dengang jeg havde Diva Blog. Men mange af jer, som følger med her, kender måske ikke min historie. Om bloggen, om mig, og om hvordan jeg kom hertil, og hvor jeg er i dag.

De sidste mange år har været det vildeste ‘ride’. Opture, nedture, skilsmisse, forelskelse, ansvar, venskaber, ture i morgen-tv, artikler i dameblade, forvirring, men også en gradvis stigende indre ro.

Jeg ved faktisk heller ikke, om du synes den ville være interessant – min historie. Men hvis div liv har haft elementer, som ligner mit, så har vi noget til fælles. Og det knytter os sammen.

Derfor fortæller jeg nu min historie. Det har taget mig mange år at komme hertil. Men nu er jeg klar.

Nu kommer det til at lyde mere dramatisk end det er. Det er bare liv. Men det er mit – og det blev noget anderledes end jeg havde troet!

I 2003 blev jeg gift. Jeg blev gravid på bryllupsnatten og fødte Lykke 9 måneder efter. Halvandet år efter  kom min lille Oscar. Alt var godt. Alt gik som planlagt. Måske lidt FOR planlagt?

I 00’erne kom jeg med på ejendomsbølgen på det rette tidspunkt. Vi var ‘de små fisk’ i et stort farvand, og det susede med penge om ørerne på os.

I venneskaren føg med det med nye køkkener, Audi’er, diamanter, gourmet ophold og det ene par havde et mere fritstående badekar end det andet.

Jeg boede i en stor villa på lige under 300 kvm i Risskov. Panoramisk havudsigt fra soveværelset. Fritstående badekar. Vinkælder. Gigantisk have. Tjek Tjek Tjek.

I børnehaven troede de “at vi var dem med Ferrari’en og Lamborghini’en”. Det var vi dog ikke, men det hørte ikke til sjældenhederne, at en sådan bil holdt udenfor køkkenvinduet, når vi fik gæster.

Heldigvis var venskaberne lige så ægte som diamanterne! Vennerne fra dengang, tæller stadig iblandt mine dyrebareste venskaber, og det betyder meget, at vi har været igennem turen sammen – – – for det virker ærligt talt lidt psyrealistisk at tænke på nogle gange …

I dag får jeg stadig fysisk kvalme, når folk nævner ordet ‘køkkenfornyelse’.

Ikke fordi man ikke må skifte køkken, men fordi det minder mig om den kvalmende, vulgære overflod, som jeg var en del af. Man skiftede køkken, når man kedede sig. I dag er alting heldigvis anderledes.

I dag bor jeg i en lejet lejlighed med jordens grimmeste køkken.

Det tog mig lidt tid at vænne mig til det, men siden jeg faldt til ro i det, har jeg nydt, hvor BEFRIENDE det har været, ikke at skulle tage stilling tilnoget, der så meget som minder om en køkken-opgradering! Dét køkken er bare som det er. Og det havde jeg brug for.

I starten var det dog noget af en mental omvæltning. Ikke mere luksus – ikke flere flytninger – ikke mere havudsigt og ikke flere store biler. Rastløsheden buldrede i mine årer.

Det bar min konto også præg af! Jeg havde svært ved at geare ned fra storforbruget til et single-mom-budget, og havde svært ved at ramme kasselinien uden at det konsekvent blev 800 kroner – HVER gang.

Jeg skulle virkelig stramme op for at begynde at tage ansvar for at forsørge mig selv og mine elskede unger – uden at pengene bare kom strømmende ind. Samtidig kunne jeg SLET ikke forestille mig at jeg ikke længere skulle være selvstændig. Jeg har været selvstændig siden jeg var 23, og havde kun med små afbræk, prøvet om jeg kunne ‘affinde mig med’ at være ansat igen.

På et tidspunkt havde jeg besøg af en date …

Jeg kan godt være lidt ‘sky’ for at lukke folk ind i mit hjem, men jeg synes jeg var klar. Han selv stod midt i ‘Jeppe K’-situationen og det grinede vi lidt af. Han var i processen, hvor han skulle vænne sig til at skilsmissen kunne betyde at han skulle gå fra luksusvilla til at ‘have sådan en type lejlighed som min’, og den tanke skræmte ham fra vid og sans.

Da jeg bød ham indenfor, kan jeg huske, hvordan han gik en måbende runde. Hans høflighed havde han vist glemt ude i bilen, for han var så ‘swamped up’ i sit eget sh*t at han slet ikke kunne skjule sin angst. Det er første gang at nogen har brugt ordene  ‘social deroute’ om min proces, men det var som om noget faldt på plads indeni, da han sagde det! Jeg havde intet behov for at modsige ham – jeg kunne mærke at vi alligevel ikke skulle videre sammen.

Men jeg smilede indeni i taknemmelighed over, hvor min rejse havde bragt mig til. Og ikke mindst erkendelsen af, hvor stor en ‘følelsesmæssig deroute’ det ville have været for mig, at blive i noget, hvor jeg ikke følte mig til stede…for what …. social status? … I don’t think so!

Manden blev så forskrækket, at han løb ud af min lejlighed – midt i kaffen – og aldrig kom igen! Ret crazy – nu lyder det jo som om jeg bor i et hul i jorden. Det gør jeg skam ikke. Det er jordens hyggeligste sted – 100 kvm fyldt med kærlighed,  små hyggelige oaser og den dejligste altan med udsigt ud over ‘The Shire’, hvor der er fuglekoncert om sommeren og påskeharer i foråret.

Men ja –  bordpladen er grim, og gulvet lakeret. Nothing fancy.

Ikke lige en stil for Jeppe K ;)

Jeg tror (og håber i øvrigt også) at den stakkels mand løb hjem og bad om forladelse hos ekskonen. Det virkede som om at han havde bedst af at ‘komme hjem igen’ <3

I slutningen af 2006, mødte jeg modgangen.

Perioden fra december 2006 og frem til november 2007, hvor jeg blev skilt, står på én gang lysende klart og uigennemsigtig tåget.

Nogle stemninger, blikke, ord, lyde, har frosset sig fast i mig, og sidder som små propper i mit system. Alt andet har jeg ganske enkelt fortrængt, og mindes først om det, når andre beskriver situationer fra perioden.

Det var hæsligt. Kiloene raslede af mig og jeg var med støt fart på vej mod på mit livs absolutte nulpunkt.

Jeg husker stadig at sidde i min Audi, på vej ud til en veninde, som jeg ikke havde set længe.

Ud af bilradioen kom en sang, hvis tekst nåede ind til kernen af situationen og alvoren i situationen. Konsekvensen af alle de følelser, som fór forvildet rundt i mig. “Grow or Pay”, lød det ud af højtaleren.

Tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Jeg nåede slet ikke at samle mig inden jeg mødte min veninde, og jeg kan huske, hvordan jeg bare forsvandt ind i et langt kram.

Jeg bliver igen berørt over det, når jeg skriver det her. Hvor var det bare vildt at opleve de mange venner, som støttede op. De var der bare! Sådan – virkelig! Og det er de stadig.

Også nye venskaber opstod i kølvandet af skilsmissen.

Det var som om en port åbnede sig til en skare af mennesker, som ville mig det bedste, og som troede på mig, når jeg selv tvivlede.

  • En mødregruppe, som stillede op den dag flyttekasserne skulle bæres ud. Det får jeg stadig en klump i halsen, når jeg tænker på.
  • En ungdomsveninde, som selv havde været en del af det liv, vi nu lagde bag os, boede i den opgang, jeg flyttede ind i. Vores børn løb ind og ud af dørene i strømpesokker, og har den dag i dag et tæt forhold som om de var søskende.
  • En ny nabo (Ann Fredborg), som lige havde nået at være ’til velkommen til nabolaget øl’ hos os, da hun så mig slæbe flyttekasser ud i bilen 2 uger efter: “Vi skal nok få dig luftet”, kan jeg huske hun sagde, min kære Ann. -Vi har været tætte veninder lige siden.

En anden kvinde, Christina Greve, trådte ind i mit liv lige deromkring, hvor hun fik sit første kamera.

– Hun, som tog fat på en karriere bag kameraet, og jeg som legede med foran kameraet, hvor jeg stille blev ‘fremkaldt’.

Det blev en proces, som fik stor betydning for mig …

Ud af det, blomstrede et venskab og business-sparrings-partnerskab, som er uvurderligt for mig.

Ud af det, blomstrede Diva Blog, som var min første blog (som jeg lukkede i 2016)

Ud af det blomstrede den kvinde, som gemte sig inde bag alt det beige tøj og de beige vægge, jeg havde levet i.

Ud af det, blomstrede…jeg!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan jeg gradvist foldede mig ud foran kameraet – og faktisk også på bloggen, sammen med alle de kvinder, som fulgte den.

For et par år siden holdt jeg mit foredrag “Connecting the Dots” for en gruppe kvinder

Jeg fortalte min historie – fra barndom til iværksætter. Fortalte, hvordan jeg havde vendt ‘stenene’ i mit liv, så de i dag er mine største forcer.

Lige fra min generte barndom, min introverte teenage-tid med digte og mine år overhalingsbanen med gourmet og Jeppe K.

Jeg fortalte også om min skilsmisse, og om min taknemmelighed over det stærke samarbejde, som jeg gennem tiden har haft med børnenes far.

Kort derefter, kom en kvinde hen til mig ved et netværksarrangement. Hun havde været til stede dén aften, og havde en invitation med til mig, som nok betød mere for mig, end hun anede.

Med sig, havde hun en invitation til Alter Meierhof!

Spa Tours, som hun er indehaver af, arrangerer ture til Alter Meierhof, og hun synes ‘at nu skulle jeg afsted’!

Alter Meierhof var et af de steder, som jeg IKKE fik besøgt i ‘opgangstiderne’. Jeg har siden da haft en drøm om, at engang, så ville jeg besøge dét sted – i mit nye liv.

Det var som om en cirkel sluttede, og noget nyt begyndte.

Som om jeg igen blev klar til at modtage, og for alvor træde ind i en power der ligger i, at jeg siden skilsmissen har bygget min egen business op, samtidig med at mit hovedfokus har været at få børnene harmonisk igennem hele forløbet.

Det lykkedes! Selvom jeg var pisse bange for at skulle starte forfra helt alene.

Selvom jeg tvivlede og mødte modstand undervejs.

Der var noget indeni mig, som stædigt troede på, at det ville lykkes.

Mit mål var at skabe en stabil business, som gjorde at jeg kunne lægge mig til at sove uden at have ondt i maven over økonomien. At mine unger kunne gå til de samme fritidsaktiviteter, som deres venner, og at vi havde råd til vores sommerferie i vores elskede Lønstrup.

Nu har min business efterhånden været stabil så længe, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg er kommet for at blive. Jeg har frihed, overskud og stoltheden over at klare mig selv og være til gavn for andre (primært) kvinder, som vil opleve samme succes OG BALANCE og STABILITET i deres liv.

Redskaberne, som fik mig herhen, hvor jeg er i dag, dem deler jeg med dig på “Feminin Business – Maskulint Drive Online Mentorforløb & Workshop”. Det kan du læse mere om her.

Mange af kvinderne, som jeg hjælper på vej, viser sig at have mere til fælles med mig, end de aner. Derfor er det vigtigt for mig, at du kender min historie.

Make it grand.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

/16 Comments/by

Veninde-kaffen koster dig din drøm!

"Gi'r du lige en kop kaffe"?

I mange år sagde jeg ja, hver gang en veninde spurgte om vi skulle drikke kaffe.

HVER.

GANG.

- Det kunne være fordi hun 'lige havde en fridag', at 'hun var på barsel', eller at 'hun lige var i området'. Altsammen gode grunde til at drikke kaffe, og jeg blev altid så GLAD fordi jeg følte mig taknemmelig over at have så mange dejlige veninder, som ville drikke kaffe med mig.

MEN.

Hver dag, havde jeg planlagt at arbejde på min business-drøm. Selvom jeg ofte følte mig lidt forvirret, når jeg satte mig til tasterne, og noglegange havde mest lyst til at droppe det igen og gå tilbage til det jeg kendte i forvejen, så havde jeg stadig min drøm! Men hver gang en veninde ringede for at få kaffe, så blev det en undskyldning for ikke at arbejde på min drøm.

 

Veninde-kaffen blev en sabotør.

En flugt fra rastløsheden, som fulgte, når jeg sad ved tastaturet og ikke anede, hvad jeg skulle skrive.

En undskyldning for ikke at gøre det jeg var allermest bange for - at gøre min drøm til et mål - med fare for at den fejlede.

En hammer jeg kunne slå mig selv i hovedet med ved dagens slutning, når jeg lagde mig på puden.

For det var jo ikke mine dejlige veninders 'skyld', at jeg dag efter dag sagde JA til at drikke kaffe ... Det ansvar kunne ene og alene blive mit.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde kaffen altid en bitter eftersmag af dårlig samvittighed.

Jeg var hverken til stede i min business eller 'under kaffen'.

Jeg forsøgte at fordybe mig i samtalen, men mine tanker vandrede hele tiden væk. De vandrede hen til den business plan, som jeg alligevel ikke vidste, hvordan jeg skulle udføre i praksis, og kom derfor hurtigt retur til den trygge duft af kaffe. Sådan fortsatte mine tanker - ping-pong - under hele kaffen.

Og når veninden var gået - ja "så kunne jeg jo også lige så godt hente ungerne lidt tidligt" - og så var den dag gået! Det kunne hverken business eller veninde være tjent med! Og faktisk heller ikke mine børn! For nok har det været dejligt at jeg altid har kunnet hente tidligt, men de har altså også fortjent en mor, som tager ansvar for sin økonomi, så de kan gå til dans, gymnastik og fodbold. Og så de kan få nye vinterstøvler og - når bølgerne går højt - penge med til skoleboden! :)

En kaffe med min veninde - i Venedig tilmed! Jo - jeg tager mig mine friheder nu, hvor min business kører godt og solidt. For det skal da fejres i dyb taknemmelighed over den frihed, det giver!

Hvor blev al min tid af?

Den blev ædt op i veninde-kaffe og netværksmøder, som blev arkiveret under 'netværksmøder'.

Og min business. Den var lige ved ikke at blive til noget...

For al den tid jeg IKKE brugte på at drikke kaffe. Den brugte jeg på at være forvirret og famlende overfor, HVAD jeg skulle GØRE. Usikkerheden irriterede mig! Men jeg havde endnu ikke knækket koden på, hvordan jeg fik min business-drøm udlevet.

I dag er jeg mere nærig med at sige JA til kaffe i arbejdstiden!

Der skete et turningpoint, da jeg begyndte at anerkende min tid som arbejdstid. - Det tidsrum, hvor jeg havde lovet MIG SELV, at jeg ville arbejde på min drøm.

Den skulle ingen tage fra mig ... og da slet ikke mig selv!

Jeg er ret sikker på, at det var i forbindelse med at min revisor sagde den berømte sætning: "Vil du LAVE business - eller vil du LEGE at du laver business?!?!"

Så jeg begyndte at sige nej!

Og så begyndte jeg på at realisere min drøm.

Dag for dag. Én fod foran den anden. Ét skridt af gangen. Jeg sugede til mig af værktøjer og udviklede de metoder, som jeg havde brug for.

Jeg satte handling på mine idéer og trådte ind i det powerfelt, der opstår, når man er 100% til stede - og er 100% sig selv.

Så jeg tog mod til mig, og fortalte mine veninder, at jeg var i færd med at udleve min drøm, og at jeg derfor tog en tid ud, hvor jeg ikke havde tid til kaffe. En tid, hvor jeg havde brug for deres støtte og hjælp til at holde mit fokus.

Jeg fik 100% opbakning! Jeg mødte KUN forståelse, omsorg og opbakning!

I dag, hvor min drømmebusiness ER solidt funderet, så har vi jo al tid i verden til at drikke kaffe. Så det gør vi. I stor stil. 

Kaffen smager altså også meget bedre nu, hvor den ikke har den der bitre bismag af dårlig samvittighed.


Mit bedste råd nu og her er denne formel:

Et JA til __________ (f.eks. hygge-kaffe) betyder et NEJ til ____________ (f.eks. at skrive blog, nyhedsbrev, udvikle produkter mv).

Hvis du drikker kaffe i arbejdstiden, så drik den med netværkskontakter og potentielle samarbejdspartnere. Det har fået mig langt i min business at takke ja til 'business-latte', men vogt dig: også her ligger der en sabotør begravet, hvis du igen takker ja, hvis du i virkeligheden burde arbejde hjemme ved tasterne i stedet.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

/by

Er din frygt den samme som din længsel?

9 ud af 10, som deltager på Feminin Business forløbet, opnår en erkendelse af, at deres frygt og er nøjagtig den samme, som deres længsel længsel!

De bærer på en frygt for, at de aldrig helt kommer ud i verden med deres budskab.

De frygter at de aldrig får udlevet deres passion. Frygter at de til evig tid vil dunke sig i hovedet med dommer-hammeren:

“Se – du fik det aldrig gjort!”

Samtidig er det deres længsel at nå ud i verden med deres budskab.

Der er en stor smerte forbundet med ikke at udleve sit livsformål – sin drøm – sin passion.

Jeg tror dog på, at smerten er størst hos dem, som er bevidst om ‘at der findes noget andet’, som kalder på dem, dybt indeni.

Den evige vaklen og udskyden – den giver en indre rastløshed!

Men de bærer også den samme længsel!

En længsel efter at det skal give mening. Et dybtfølt ønske om, at livet og deres virke, skal give mening.

En kontakt til en stemme indeni, hvor de ved, at nogle derude kunne få glæde af netop deres talent.

Det er min stærkeste overbevisning, at stemmen indeni har ret. – Det er din sjæl. Din intuition.

Og livet bliver både sjovere og mere meningsfyldt, når vi får lov at udfolde vores fulde potentiale, og giver os selv lov til at være 100% os selv.

Jeg tror på, at vi alle har én måde at gøre tingene på, som giver mening for nogle (din crowd), men ikke for alle (en andens crowd).

Jeg tror på at der venter en ‘crowd’ til alle, og at det føles som at ‘komme hjem’, når du finder den.

Denne crowd venter på dig, og har brug for at høre budskabet på præcis dén måde, som du siger det på.

Der kan altså sagtens være mange andre, som siger præcis det samme, som dig. – Mange som har samme budskab. Problemet er bare, at din crowd har simpelthen svært ved at høre det fra andre. De har brug for dine ord – din filosofi – din måde (også kaldet ‘din hook’, som jeg lærer dig at finde på mit “Feminin Business kursus”!

Derfor er det vigtigt, at du virkelig træder i karakter og bliver tydelig – både omkring dit budskab, og omkring hvad din unikke facon er.

Det vigtigste er egentlig at træffe en beslutning: yes or no?

Det er beslutningen, der skaber ro. Uanset om det er et ‘yes – go for the dream’ eller ‘no – I’ll stay where ‘.

Men for at beslutningen kan give dig den ro, du ønsker, er det vigtigt at du lægger dommer-hammeren i samme kasse, som du lægger drømmen tilbage i.

For så er din beslutning intet værd… !

Selvom det er ved at være mange år siden jeg selv stod i samme situation, så kan jeg godt huske følelsen!

Og jeg skal være helt ærlig overfor dig:

Jeg var faktisk tæt på at opgive drømmen…!

Jeg vidste ikke helt, om jeg turde. Og jeg følte ikke at jeg havde nogle ‘at tage springet’ sammen med.

Og så virkede det faktisk uvirkeligt, at det skulle kunne lade sig gøre!

… At jeg skulle kunne folde mig selv ud, og at nogle så ville lytte til mig.

… At jeg kunne formidle MIN måde at gøre tingene på, og at jo mere jeg var mig selv, jo mere ville jeg få succes.

I dag er det min virkelighed. Og det har det efterhånden været længe …

Den største tilfredsstillelse, som jeg har i min business i dag, er at jeg kan være 100% mig selv. At jeg kan skrue min business sammen så den passer til min introverte side, så jeg ikke kommer ud af balance.

Jeg føler en enormt stor frihed og glæde ved, at nogen har glæde af min måde at formidle på.

Der findes ikke nogen ‘rigtig eller forkert’ måde.

Der findes bare forskellige måder.

Og jo flere sjæle, der finder ind til sin egen helt unikke måde at formidle på, jo mere plads er der til at sprede vingerne ud og omfavne hver vores.

Der er en plads til alle. Just trust me.

 

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

/by

Stop med at normalisere dig selv!

Under en oprydning forleden, stødte jeg på de noter, som jeg tog på dén netværksdag for hold 4 på Feminin Business forløbet.

Jeg var lige ved at krølle sedlen sammen, da jeg fik øje på den fedeste sætning, som jeg havde ‘griflet’ ned på papiret:

“STOP MED AT NORMALISERE DIG SELV!”, stod der.

Det var en af kursisterne, Christina Dahl fra syngbedre.dk, der havde sagt det!

Hendes historie og business slog helt benene væk under mig den dag: Online synge-undervisning.

Jeg synes det er FANTASTISK, hvad man kan undervise i online. (og jeg kunne personligt nok godt have brug for et par lektioner i sang ;) )

Det er jo LIGE vand på min mølle!! – At man skal stoppe med at normalisere sig selv!

Jo mere jeg kan hjælpe mine kursister med at træde i karakter.

Jo mere jeg kan hjælpe dig med  at hvile i, at du IKKE skal være som alle andre.

At det er ok at tvivle på dig selv, men at vi vil have dig PRÆCIS som du er!

At jo mere du kan adskille dig – jo mere sælger du!

Og jo mere du forsøger at normalisere dig selv, jo nemmere ‘falder du i med mængden’.

… Jo mere kan du undværes.

Som Coco Chanel sagde det:

Jeg fandt denne note fra vores træf, lige inden jeg skulle lancere næste Feminin Business forløb.

Og dén note. Dén kommentar.

… Det mindede mig om, hvor meget kursisterne inspirerer mig, og hvor meget de også inspirerer og spejler sig i hinanden. Og det er meget smukt og givende for processen udi at træde frem i lyset med sin business!

Dorte Lytje - Do what you love

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

/by

Mit skæbnesvangre revisor-møde

I 2012 sad jeg i min bil på revisorens parkeringsplads.

Jeg hader revisor-møder!

Tal og Excel ark er mine yndlingsaversioner!

Revisoren forstår ikke min verden – jeg forstår ikke hans.

Og det kan vi godt grine af – revisoren og jeg…

 

Men der gik en alvor op for mig netop denne dag – midt på parkeringspladsen!

Det var som om jeg trak håndbremsen og sad ved en korsvej:

“Højre eller venstre, Dorte! Hvad vil du?”

Jeg havde haft det lidt for nemt indtil da, og mine penge fra tidligere virksomheder var ved at slippe op.

Jeg havde haft en periode, hvor jeg kunne gøre som det passede mig, hvilket bl.a. gav udslag i, at jeg ikke behøvedes at sælge/tjene penge.

Jeg kunne tage alle de kurser, jeg ville, og jeg kunne betale mig fra alt. I al den (kvalmende) overflod, mistede jeg evnen til at navigere med fornuften!!!

Jeg kunne ‘gemme mig’ bag pengene, når jeg ikke ville sige nej eller når et tilbud var for dyrt. I stedet for at ‘få fat i min indre forhandler/petitesse-rytter, så kunne jeg spille stor i slaget og være overskudsagtig og bare betale i stedet. Det var egentlig ikke sundt! Og det føltes ikke ret godt i maven, når jeg sådan virkelig mærkede efter – hvilket jeg så sjældent gjorde! Så tak til revisoren for at konfrontere mig.

Det er en af de største ‘gaver’ jeg har fået i mit liv. Et wake up call, som har gjort mig mere fri og mere lykkelig idag!

Jeg skulle tage en indre beslutning:

VIL JEG LAVE REAL BUSINESS – eller vil jeg bare ‘lege’ at jeg laver business?

For mig er det altid alternativet, der gør udslaget: Jeg bryder mig ikke om at være ansat – jeg vil have min frihed til at gøre tingene, som jeg vil gøre dem – SOM jeg vil – og NÅR jeg vil!

Men jeg var nødt til at begynde at tage det alvorligt.…det med at tjene penge. Jeg var nødt til at stå ved mit salg, mine priser, mit budskab! “You want business – or you want to PLAY business?”, lød det inde i mit hoved.

Mine tanker kredsede rundt omkring de sk*de Excel-ark, og det var som om at jeg stødte på en stopklods omkring det at lægge strategi, det at sælge, det at tjene penge … fordi jeg tænkte at jeg SKULLE gøre det på den maskuline måde!

Men så tænkte jeg: “HEY !!”

…”Hvem siger det SKAL laves på den traditionelle måde??”

… Hvad nu hvis … jeg opsamlede AL min viden fra mine tidligere virksomheder + satte mig til at se, hvordan jeg rent faktisk HAVDE solgt rigtig mange workshops allerede…

… Hvad nu hvis … jeg lavede en strategi, som talte til BÅDE mine kreative og mine strategiske sider.

… HVAD NU HVIS … jeg kombinerede alle de feminine værdier omkring det kreative, det bæredygtige, budskabet, hjertet, mavefornemmelsen og work/lifebalance med de maskuline værdier omkring handling, drive, action?

Skærmbillede 2014-10-31 kl. 11.27.54

Så jeg gik direkte hjem og gjorde præcis det!

Og SÅ kom der fart på!

Jeg fik overblik over al min kunnen. Jeg fik lagt en holdbar strategi. Jeg fik samlet alle de indre ressourcer, som jeg havde brugt igennem årene for at rejse mig fra succes til succes.

Og sidst men ikke mindst: Jeg fik lagt en realistisk plan – og jeg overholdt den!

6 mdr. efter stod jeg med PRÆCIS det resultat, jeg havde sat som mål. Siden har jeg brugt den samme plan igen og igen, og i dag udgør den Modul 1 på mit Feminin Business med Maskulint Drive forløb.

Skriv dig op lige herunder, så sender jeg dig straks et helt Feminin Business Mini Kursus, fyldt med øvelser og videos, som får dig igang med Feminin Business livsstilen allerede i dag.

 

/by