Jeg hørte engang en elite sportsmand udtale sig om, hvad han gjorde, når han mødte ‘Muren’. Du ved – den der ‘mur’, der kommer efter et vist stykke tid når man f.eks. er ude på løbeturen, og som får de fleste til at standse op, sætte farten ned – eller helt vende om!
Elite-sportsmanden sagde:
“Når jeg møder muren, så tænker jeg:
YES!!!! NU falder alle de andre fra!”
Det har fascineret mig lige siden jeg læste det første gang!
Tænk at man kan tænke “YES”, når prøvelserne og hårdheden for alvor sætter ind. Tænk at have sådan et mindset!
Det er også fascinerende at man kan være så konkurrence-minded, at man tænker “FEDT”, når de andre falder fra…. ?!
I business møder man også ofte en mur. Men i den nye tids business-tankegang er det overhovedet ikke fedt, når de andre falder fra!
Imens jeg har udviklet Feminin Business – Maskulint Drive-kursusforløbet, har jeg modelleret mit eget mindset. Og jeg er blevet lidt forbløffet!
Det er nemlig gået op for mig, at jeg indeholder elementer af sportsmandens mindset. Jeg tænker dog ikke “YES”, når nogen, der falder fra…. Tværtimod , så synes jeg det er skræmmende. Men jeg tænker rent faktisk, at jeg GODT KAN FORSTÅ, hvis nogen falder fra! Dér hvor det bliver RIGTIG hårdt og hvor det gør rigtig nas. Dér hvor tvivlen er størst og prøvelserne hober sig op!
For mig er det dér jeg booster og puster mig op! Dér, hvor jeg bliver stædig og kan mærke min indre drivkraft sige:
“NEJ! Jeg er kommet SÅ langt – jeg VIL i mål”!
….Og sådan er jeg kommet fra mål til mål til mål.
Idag står jeg med en succesfuld forretning efter 13 års iværksætteri, hvoraf kun de sidste 2-3 år har været med en kvalificeret leder i direktør-stolen: Moi! Inden da ‘legede jeg bare forretning’ uden at have en ordentlig retning på mit skib.
For mig ER DER ikke noget alternativ til at være selvstændig! Jeg elsker min business, og uanset hvad den giver mig af prøvelser, så er jeg committed til den!
Så jeg bestiger bjerg efter bjerg.
Ofte er det ligeså meget mentale udfordringer, som det er praktiske. Ca 50/50 vil jeg mene. Men jeg har efterhånden opbygget et mindset, som bygger lige dele på erfaring og mental styrke.
Det er først når du møder muren, at du virkelig testes!
- Hvor meget vil du det?
- Hvilket råstof er du lavet af?
- Hvad er dine værdier – og hvordan kan du bedst værne om dem?
En af de ting, som har været vigtigst for mig, når jeg har mødt muren, har været mit mindset, som er bygget op henover tid – det indrømmer jeg gerne.