Velkommen til min spritnye podcast! Jeg har valgt at kalde podcasten “WORKING BRUNCH med Dorte Lytje” fordi jeg kommer rundt om alle de emner, som jeg også gør på en working brunch session. Jeg har også valgt at podcasten skal handle mest om det som fylder indeni, når man er selvstændig.

MOODS – MINDSET og MOTIVATION.

Alt det, som du sikkert kender, hvis du er selvstændig, og dermed er din egen leder, marketingschef, medarbejder, salgschef, økonomichef, bogholder, lagermedarbejder, kreativ udvikler – you name it. Alt det, som er naturligt at deale med, men som er svært, når man kun er sig selv; tvivl, tanker, visioner, mod, værdier, selvsabotage, fomo, fear of failure.

Podcasten er skabt for at du kan have et lille hjørne i cyberspace, hvor du kan læne dig tilbage og tage imod. Et sted, hvor du bliver tanket op, og et sted, hvor du føler dig mødt, forstået og rummet. Jeg har selv savnet en venlig stemme i ørerne, som talte om netop dette, uden den helt store strategi snak. Så derfor blev det til denne podcast. Jeg vil gerne lige sende en særlig kærlig tanke til Charlotte Heje Haase, som i sin tid underviste i podcasting i min medlemsklub, Feminin Business Circle. Hun sagde noget i stil med:

“Skriv ned, hvad du vil lave en podcast om. Hvad har du lyst til at tale om? … Og når du har skrevet det … så tag pennen igen, og skriv ned, hvad du i virkeligheden gerne vil tale om.”

Lige dér, da blev det tydeligt for mig, at jeg drømte om at komme et spadestik dybere end den podcast jeg troede jeg skulle lave. Og nu er den her så. Jeg håber at du kan lide den. Jeg ville i hvert fald elske at være med dig i ørerne og være din støtte undervejs på din rejse som selvstændig.

 

 

Lyt til podcasten, der hvor du normalt hører podcast